Global House Holistic

  I pagt med naturen

 

 

 Træerne

 

 

 

 

Asketræet siges at give poetiske drømme, hvis man ligger et stykke ask under hovedpuden, og hvis man bærer askeblade på sig, kan man tiltrække den elskedes opmærksomhed.
Hvor eg og ask og tjørn gror samme sted finder man feer og alfer. De tilhørte lilleput-folket, den lille mørke race som blev kaldet Picts, som blev fordrevet op i bakkerne i England, Skotland og Irland af os store mennesker.
Måske var lilleput-folket kendt som de dygtigste hvad angår kendskab og brug af planter og som havde kendskab til træernes dybere kraft? Hvem ved.

Verdenstræet Ask Yggdrasil symboliserede planen over skabelsen af universet for Teutonerne – rækkende fra bjerget Askgaard op til Guderne i nordisk mytologi.
For Kelterne var asken et symbol for al eksistens fra fortid til fremtid – skabelse, balance og destruktion. Kræfter som livets rejse, hvor død og destruktion kun var en forberedelse til genfødsel. Den evige cyklus.

Barken fra den hvide ask har mange steder blevet brugt som faste-te lavet af forårets knopper og blade. Det siges at være specielt godt til at forbrænde vinterens fedt, som har sat sig efter de kolde vintermåneder med fed mad.
Barken fra ask er også kendt for at at være lever-rensende og til at styrke immunsystemet.

Ask er kendt for stor elasticitet og styrke og har derfor tidligere været brugt til at lave buer, spyd, stiger og vogne.

 

 

Birketræet – et symbol på fødsel, opstart på noget nyt, disciplin og opofrelse i flg. druidernes kendskab til træerne, som derved også er et led for træningen af druider, da den er begyndelsen på alting.
Hengivelsen til livet, fra fødsel til død går det ”hånd i hånd” med Hylden, som er lidenskabens ånd i skoven.
Derved bliver de to træer et samlet symbol på fødsel, liv og død.
Symbolet for birken i astrologi er det hornede dyr, bl.a. geden og stenbukken og guden Pan.
Helheden af birkens egenskaber skulle være magiske og bundet sammen med frugtbarhed og derved også tilknyttet solen.

Før i tiden var alle vugger til børn lavet af birketræ. Det samme var økseskafter. Begge dele som et symbol på den utæmmede natur og dens kræfter som birken besad.

Der tales om birke-mennesker.
Mennesker som besidder birkens egenskaber, og er ophævet via deres graciøse holdning og velholdte tale. De har en renhed og attitude i deres spirituelle udtryksform, som gør dem attraktive, elegante, levende, venlige, ydmyge og behagelige at være sammen med. De bryder sig ikke om det excentriske og vulgære og elsker det ordinære liv og den ro som naturen giver. Dog er de også passionerede, livlige og fulde af fantasi, som bevirke at de skaber en rolig og tryg atmosfære omkring dem.

 

 

Bøgen – det hellige træ



Bøgen findes ofte i nærheden af vigtige og kraftfulde steder.
Måske pga. dens majestætiske fremtræden.
Det er sagt at den har været arkitekters inspiration til buerne i katedraler pga dens perfekte udformning.

Bøgen er kendt som Skovens Moder eller Skovens Dronning på lige fod med egen, Skovens Konge.
Den er et symbol på generøsitet af ånd og giver både beskyttelse og omsorg. Når bøgen svinger sine grene er det en vigtig beskyttelse og bøgens frugter (bog) er kendt som et godt kosttilskud.
Man brugte også bog som amulet for at bringe gode tanker og lykke til fremtiden.
Som den tredelte månes gudinde i mytologien er bøgen for kelterne de tre ønskers træ som feerne giver dig.
Når man har ønsket til feerne flyver de direkte ned under bøgens rødder til fedronningen for at få ønsket opfyldt.
Man siger at hvis man finder grene fra bøgen er det nok en fe-stav der er tabt.

Bøgens guder er primært Saturn og Chronos.

Kelterne mener, at Henwen, den store gamle hvide so, siges at besidde stor visdom af at have spist meget bog fra bøgetræet som for druiderne symboliserer gammel visdom og tradition.

Grækernes legende om Helena af Troya skulle have skåret sin elskedes navn på et bøgetræ. Og derfor er der mange elskede som skær deres navne i bøgetræer.

Jason byggede skibet Argo af bøg som symbol for klarhed og visdom (Jason og det gyldne skind)

Den irske gud Ogma, en førende kriger af Tuatha de Danaan, som brugte Ogham Alfabetet skrev altid på bøgebark.
I Danmark har Bøgen i mange år været et nationaltræ. I 2000 afholdt TV-udsendelsen (En naturlig forklaring) en afstemning om, hvad der skulle være Danmarks nationaltræ. Det blev egen der vandt – efter et tæt opløb med bøgen.
Da Kronos er den herskende planet for bøg (på irsk Phagos) er bøgen symbol for viden og visdom. Specielt visdom, da bøgens træ blev skåret ud i tynde skiver og brugt til de allerførste bøger. Deraf bøgens navn og frugt Boc, Bog, Buch, Beech i nordisk sammenhæng.
Man siger også at de ord som er skrevet på bøg er de mest betydningsfulde.
At ordene på en magisk vis manifesteres i den fysiske verden og  tillader visdom til videregivning for efterfølgende generationer.
Bøg kan hjælpe os til at formulere ønske, hvis du ridser dit ønske på et birkestykke og derefter graver det ned. Fremsig en simpel bøn, eller magiske ord når du giver det tilbage til jorden og det vil blive opfyldt.
Man skal altid give bøg tilbage til jorden, da den indeholder al viden.

Meditation ved bøgen hjælper dig til at slappe af og lader alle forstyrrende og irrelevante ideer forsvinde, som hindrer dig i at udvikle dig selv.
Træet vil hjælpe os til at komme i kontakt med vores forfædre, deres viden passere gennem tid og dyb visdom vil komme til os, som kan hjælpe os for bedre at forstå fremtiden.

Bøge er og bliver det helliges og visdommens træ, som giver visioner og indsigt.
Et adstadigt træ som knytter os til fortiden og vore egne rødder.

I'd like to have a garden
With a beech tree on the lawn;
The little birds that lived there
Would wake me up at dawn.

 

And in the summer weather
When all the leaves were green,
I'd sit beneath the beech boughs
And see the sky between.

 

 

Cypress (Gofer) – kaldet livets træ.

 



Gud, Noah og Enhjørningen og en lille sang….

Noa får i Første Mosebog kapitel 6 vers 14 – 16 præcise befalinger af Gud om, hvordan arken skal bygges:
Lav en ark af gofer-træ; du skal indrette den med rum, og du skal tjære den indvendig og udvendig. Således skal du bygge arken: Den skal være tre hundrede alen  lang, halvtreds alen bred og tredive alen høj. Du skal lægge et tag på arken, og tagrygningen skal du hæve en alen. Du skal sætte en dør i arkens side, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste dæk.

Enhjørningen er et af de mere kendte fabeldyr, Den fremstilles normalt som en hvid hest, men med et hvidt (og ofte snoet) horn i panden. Tidligere havde enhjørninger ofte gedeskæg, løvehale og klove (i stedet for hove). Enhjørningen regnes for et ædelt og venligtsindet dyr, men den er tillige sky og lader sig sjældent finde eller tæmme.
I Bibelen nævnes ofte et dyr kaldet re‘em, som er godt og klogt, hvilket undertiden er blevet oversat som "enhjørning", men det vides ikke med sikkerhed, hvilken slags dyr dette ord henviser til.

 



The Unicorn Song
Lyrics by Shel Silverstein - Recorded by The Irish Rovers


A long time ago, when the Earth was green
There was more kinds of animals than you've ever seen
They'd run around free while the Earth was being born
And the loveliest of all was the unicorn
There was green alligators and long necked geese
Some humpty backed camels and some chimpanzees
Some cats and rats and elephants, but sure as you're born
The loveliest of all was the unicorn
The Lord seen some sinning and it gave Him pain
And He says, "Stand back, I'm going to make it rain"
He says, "Hey Noah, I'll tell you what to do,
Build me a floating zoo!

And take some of those
Green alligators and long necked geese
Some humpty backed camels and some chimpanzees
Some cats and rats and elephants, but sure as you're born
Don't you forget My unicorns
Old Noah was there to answer the call
He finished up making the ark just as the rain started to fall
He marched the animals two by two
And he called out as they came through
"Hey Lord,
I've got green alligators and long necked geese
Some humpty backed camels and some chimpanzees
Some cats and rats and elephants, but Lord, I'm so forlorn
I just can't find no unicorns"
And Noah looked out through the driving rain
Them unicorns were hiding, playing silly games
Kicking and splashing while the rain was falling
Oh, them silly unicorns
There was green alligators and long necked geese
Some humpty backed camels and some chimpanzees
Noah cried, "Close the door because the rain is falling
And we just can't wait for no unicorns"
The ark started moving, it drifted with the tide
The unicorns looked up from the rocks and they cried
And the waters came down and sort of floated them away
That's why you never see unicorns to this very day
You'll see green alligators and long necked geese
Some humpty backed camels and some chimpanzees
Some cats and rats and elephants, but sure as you're born
You're never gonna see no unicorns.

 

 

Egetræet



Det store egetræ groede i urtiden side om side med pil, poppel, birk, ahorn og valnød.
Magi har altid været relateret til egen, og for mange et symbol for ild, beskyttelse, succes, virilitet, frugtbarhed og i keltisk mytologi et symbol for balance.
Når jeg ser den store eg er det med ydmyghed jeg bruger dens bark. Jeg tager lidt, ikke for meget, for ikke at ødelægge træets styrke og sundhed.
Det siges at når man tager noget fra naturen skal man også give noget igen. Så da jeg på et tidspunkt var ude at samle bark og agern fra egen havde jeg taget vin med, som jeg hældte på rødderne. Det kunne jo ikke forurene naturen og respekten for naturen overholdes.

For mig har egebarken en helbredende kraft. Jeg pulverisere den, laver afkog og bruger den til ondt i halsen.
Jeg har prøvet at bruge den til indfarvning af garn, men da jeg ikke vil bruge kemikalier, får jeg ikke rigtig farven til at holde - kun med ren bomuld.


Mere magi:
Agern skulle have en stærk magisk kraft og kan placeres i vindueskarmen for beskyttelse af lynnedslag i tordenvejr og begrundelsen skulle være, at egens kraft er så stor fordi dens rødder skulle være ligeså lange som dens stamme, og egen overlever virkelig mange lynnedslag.
(Jeg har ikke prøvet om det virker.)

Fe-folket skulle altid bo i og ved  Egen, da den skulle være det tryggeste sted at bo.
Jeg har desværre aldrig mødt dem. Suk!

 

 Nu har vi jo været inde på egetræet, så her ganske kort:

 

 

Quercus Cerris – tyrkisk eg – jernegen
Nogle kalder den også egen som bløder for når den er meget gammel kommer der røde streger ned ad stammen (ikke fordi at egen har skadedyr eller skader).Egen dør heller ikke af det. Det er korken/barken som forandre farve lige fra rødt til laksefarvet. Det er træets saft som kommer helt nede fra rødderne.
Det er et smukt adstadigt træ med mørk bark.
Barken indeholder tanniner (garvesyre) og var tidligere også brugt ved inflammationer.
Etruskerne brugte egens frugt til blæk. De blandede det op med vand og jernmalm. Så kunne man bruge det som blæk til at skrive.
Træet kaldes også jernegen fordi det er hårdt.

 

 

 

Hemlock Gran, Sort Gran, Silke Fyr, Balsam Ædelgran, Bjerg Fyr, Skov Fyr og mange stedsegrønne fyr- og grantræer.


Alle symboler på udødelighed.
Det oprindelige amerikanske folk (indianerne) og folk fra Centraleuropa betragtede dem som hellige træer.
For Iroquois-indianerne symboliserede de også balancen i det eksisterende liv. Dens form, hvor træet rækker mod himlen som et par bedende hænder symboliserer søgen efter sandhed.


Fyrretræet gror i cirkler. Cirkler symboliserer energi ligesom årets fire årstider ”går i ring”.
Selv barkens udseende minder os om en intelligent bevidsthed for en grund til at leve.
Fyr- og grannåle vokser i klaser/bundter, som symboliserer styrke i sammenhold. Koglerne repræsenterer bevidsthed og samvittighed pga deres koglestruktur.
Træerne  bringer en forståelse for omtanke for naturen og fremtidens generationer og en drøm om fred for alle levende væsener.

Træet er af stor betydning i en verden af magi. Den sammenholdes med frugtbarhed, renhed og udødelighed., og er også kendt som ”Træet fra Guden Mars”, hvor den repræsentere elementerne Jord og Luft.

Skovens sjæl holder sig gerne ved træet, og det ældste og mest storslået træ siges at være skov-sjælens hjem. Og sådan et træ kaldes Skovens Konge eller Bedstemor-træet.

Ofte lavede man i Grækenland skibe af fyrretræ, da man så håbede at skibet blev beskyttet mod uheld når det sejlede ud.
Det var også normalt at man satte bundter af fyr- eller grangrene på kister ved begravelser.
De ortodokse Jøders begravelser tillod tidligere kun at man brugte fyrretræ til kisterne. Nogle kulturer gør det stadigvæk.

De gamle kelteres ritual var:
”Hvis du skære grene af træet (mange gør det til jul) så brug en skarp kniv.
Fortæl træet hvad du vil gøre og hvorfor, og efterlad en gave i form af en mønt eller andet.”

Hvis du sidder under et fyrretræ skulle det give dig fornyet energi. Man skulle også kunne få et klarere syn på ens verdensopfattelse. Det samme skulle gælde for forståelsen af dine drømme.

 



Hyld

– en busk der kan blive meget høj.
Derfor kalder jeg den her et træ.


(alm. Hyld/Sambucus nigra)



Et træ der har været omgæret af meget mystik og trolddom er hyld.

I Oldtiden var den almindelig ved bopladserne, men den var importeret fra Mellemeuropa. Gudinden Freja boede i den, og da hun skærmede mod alt ondt, var det ganske naturligt, at man værnede om hylden, så meget mere som den gav hjælp for mange sygdomme.

Med sin stærke duft troede man endog, at den kunne skræmme ikke-menneskelige ånder og væsner bort.
Hvis man sidder en sommerdag og vinden bærer duften den rigtige vej kan man ligefrem føle det afslappende velvære som den bringer med sig.

I tidligere tider ofrede man til hylden (I Danmark på Valborgsaften), hvor man hældte vin, mælk eller øl udover rødderne, så man kunne styre de onde kræfter, at de ikke ramte en i løbet af året.
Så Valborgsaften har altid været en magisk aften.

I Danmark kalder man nu træets ånd ”Hyldemor” som blev et alias for gudinden ”Freya”, der var elskovsgudinde og ikke at forveksle med Lofn som var en kærlighedsgudinde.
Man siger at ”hvor hylden ikke vil gro, kan mennesket ikke bo”, betydende at hylden altid har været brugt af os mennesker, og hvis man tager noget fra træet skal man give noget igen. Ligesom hvis man fældede et gammelt træ skulle man plante et nyt, gå ned på knæ, tage hatten af og sige:

Freya (eller Hyldemor)
Giv mig noget af dit træ
Så vil jeg give dig noget af mit,
Når det vokser i skoven.


Nogle gik baglæns hen til træet mens de sagde det.

Bærrene fra hylden blev brugt og bruges stadig til madlavning. Suppe, eddike, saft, sirup, snaps, marmelade, til kager osv. Så det er et godt kosttilskud til os mennesker.
Hyld indeholder en masse C-vitaminer, og rigtigt godt mod forkølelse. Nogle laver medicinsk eddike til forebyggelse af gigt ved at blande hyldeblomst og vineddike, hvor man så tager ca. en spsk. sammen med vand om dagen. Det er kun modne bær og blomster der bruges.
Bladene, barken og de grønne bær er giftige.
Man siger  ” At man kan blive hyldeskudt og skør hvis man sover under en hyldebusk”

Hylden er et symbol for Venus og elementet vand. I Sydeuropa forgudede man dens store helbredende kraft, dens beskyttelse, brugte den til uddrivelse af onde ånder, til at tolke sine syner og manifestation for elskov (ligesom i norden)
I Rusland siger man at hylden har den højeste passion for al liv,  at den kan uddrive enhver ond ånd.
Man har også i det meste af verden brugt den til at videregive gode ønsker til andre mennesker. Man kaster bærrene rundt i de 4 verdenshjørner og til sidst over det enkelte mennesker, som skal ønskes lykke og held.

Man siger også at i nutidige haver bør man have en ”vild plet”, hvor der står hyld. Hylden har en god ånd/karma og derfor er det et oplagt sted til feernes hvile.
…og så kan man altid lave en fløjte af hyld så man kan tiltrække alfer, og møde sine forfædre i sommernatten.
Så hvis du vil have feer din have, så plant hyld!

 

 

Italienske Mandelkager og hellig vin

 

Mange tænker på konfirmationsdag eller skæv helligdag og ikke så meget ”Kristi himmelfartsdag”, da den ligger mellem påske og pinse.

Men det er jo en kristen helligdag, så det bliver det i forhold til dette madtip.
Det burde jo symbolsk være noget let og luftigt sådan en dag, men jeg foreslår altså italienskemandelkager, som jøderne også spiser.
De er tørre, en slags kage-kiks, men feder bestemt ikke, hvis man ikke spiser for mange.

Mandler er gode for mange ting. Som mandelolie til hudlotion, og mandler har stort fedtindhold og derfor et højt energiindhold, og så indeholder de en god portion jern, samt fibre og vitaminer.

I Danmark køber man mest mandler til jul, men i de sydlige egne bruger man mandler hele året, hvor man har det ægte mandeltræ.

De italiensk mandelbrød bliver bagt to gange. På Jiddisch hedder de ”Mandelbrot”, på italiensk ”Biscotti alla mandorla” eller ”Cantuccini”.
Man kan spise dem til kaffe, te, eller sød hellig dessertvin ”Vino Santo”.

Vino Santo, som er en dessertvin er en vin som først må drikkes ca. 20 år efter druerne er høstet og den kan drikkes. Den passer bedst til toskanske ikke-gærede kager. Vino santo betyder ”hellig vin”, så den passer godt til enhver højtid.
Det var franciskanerne i Siena, som i år ca. 1350 startede med at producere vinen, som skulle bruges til messen, og de mente at vinen havde mirakuløse egenskaber.

Både vin og kager kan købes i forretningerne i Danmark.

Dog tager det ikke lang tid at lave kagerne, her er opskriften:

Du skal bruge:
300 gr. Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
¼ tsk salt
3 æg
250 gr. Sukker
6 spsk. Vegetabilsk olie
revet skal af 1 citron
1 tsk. Citronsaft
½ tsk. Mandelessens (hjemmelavet eller købt)
125 gr. Smuttede mandler som grovhakkes.

Mel, bagepulver og salt røres sammen i en skål.

Æg og sukker piskes til creme. Olie, citronskal, citronsaft, mandelessens piskes i cremen. Melblandingen tilsættes og mandler vendes i.

Dejen vendes ud på et bord og æltes. Deles i 2 dele og formes til lange flade brød (ca. 7cm. Bred x3 cm. Høj)

Læg et brød på hver bageplade og bag dem i 35-40 min. Ved 180 grader.

Tag brødene ud af ovnen og køl dem i 10-15 min.
Når de er så kolde at du kan holde på dem skæres de ud på skrå (ca. 1,5 cm. Brede. Gør det forsigtigt for de er stadig bløde indeni.

Tør bagepladen af og læg skiverne på dem, og bag dem til de er gyldne på undersiden (5-7 min.) – så vendes de og bages igen 5-7 min.
De tages ud og afkøles.

 

 

 

Kapers (Capparis spinosa)

 



Kapers er blomsterknopperne fra kapersbusken. Kapers finder man bl.a. i middelhavsområdet, Marocco og ved det caspiske hav og sortehavet. Buskene har et stærkt tilhørsforhold til havet og søen. Capers var et stort handelsprodukt i det gamle Romerrige og Grækenland.
På den tid blev kapers også brugt medicinsk mod reumatisme og for forbedring af leverfunktion.
Capers indeholder en stor mængde af anti-oxidantet bioflavinoid rutin.

Når man plukker de grønne blomsterknopper skal det gøre tidligt om morgenen, så man er sikker på at de ikke går i blomst. Efter indsamlingen må de ikke tørres, men lægges i lage. Enten i olie eller eddike. Dog er det nogle steder tradition kun at lægge dem i en saltlage, hvor man så skyller dem i rent koldt vand inden man spiser dem.
Jeg kan personligt godt lide Capers med hårdkogte æg og ansjoser eller blandet i salat, men jeg kender også mange som ikke bryder sig om smagen af dem.

Hvis man ikke ønsker eller kan lide capers, kan man hvis man kommer under de sydlige himmelstrøg, også nøjes med at kigge på den smukke blomst der udfolder sig fra blomsterknoppen.
Nogen teorier går på at navnet på busken stammer fra ”kapparis” et andet ord for Cypern/Kypros.

Kapers er en Venusplante, hører under elementet vand, symboliserer kærlighed, mandlig sexualitet, lyst, potens og frugtbarhed.
Den hører også sammen med Dionyses i den græske mytologi og i romersk mytologi til Bacchus som begge var vinens og ekstasens guder.
Der var en række kvinder (Mænaderne) i det gamle Romerrige og det gamle Grækenland som dyrkede disse guder og vandrede om dagen som i trance gennem skovene og over markerne, og om natten udførte de hemmelige ritualer i bjergene. For befolkningen blev de ofte kaldt ”de gale kvinder”.
I følge mytologien skulle en gruppe af disse kvinder tilhørende Thracian Mænades kulten  have dræbt og sønderrevet Orpheus krop.

Disse kvinder var dog altid billedligt portrætteret som yndefulde væsner, med vinranker i håret og et bæger i hånden og som smilene, ærbare og attråværdige.
Det dobbeltmoralske mellem kulten og afbillederne vides ikke. Måske var det respekt, samhørighed eller ren og skær angst for kvinde-kulten.

 

 

CADUCEUS OG OLIVEN

 


Olivengrenen besmykket med bånd er for nogle mennesker symbolet for helbredelse.
I den etruskiske og romerske mytologi var det betydningen og symbolet for at når olivengrenen var båret af herolden blev den brugt som symbol for gudernes sendebud Mercurius stav.
I lægevidenskaben er den symboliseret som to slanger der snor sig op ad – alt imens de fra hver side strækker hovederne ind imod spidsen af staven. Nutidigt bruges symbolet stadig i lægevidenskaben.
I græsk mytologi var det Hermes som brugte staven til at føre sjælene ind i Hades, men den refererer oprindeligt til Asklepios, lægevidenskabens gud som er den mytologiske skikkelse hvis attribut var slangen, der symboliserer uforgængelighed.
Historien fortæller, at Asklepios ikke alene helbredte patienter men vækkede dem fra de døde. Zeus blev sur over dette og dræbte ham med sit lyn.

Historien om hvordan oliventræet kom til verden:

”I Grækenland skete det, at gudinden Athene og guden Poseidon begge ville være herskere og beskyttere over en stor og vigtig by. De besluttede at de hver især skulle give en gave til byens indbyggere, som så skulle vælge den smukkeste af de to.
De satte hinanden i stævne på Akropolis; Poseidon kom med et smukt dyr, harmonisk og hurtigt: en hest.
Gudinden Athene derimod, stødte sin lanse hårdt i jorden, og op voksede en plante, ikke særlig stor og ikke særlig smuk, med sorte frugter på sine små grene. Athene plukkede nogle frugter, klemte dem mellem hænderne og ud løb en gylden væske.
Athene sagde, at den, som spiste frugterne fra denne plante, ville for altid afstå fra at udøve vold.
Hesten repræsenterede styrke, mod og krig. Oliventræet repræsenterede lykke, arbejde og fred.
Folket valgte gudindens gave og fra den dag kom deres by til at hedde Athen, og den voksede og blev den mægtigste og mest berømte by i hele Grækenland."
  
Ifølge legenden er alle Athens oliventræer efterkommere af det træ, som Athene fik til at vokse på Akropolis, og derfor hellige. Fældning af et af disse oliventræer - også selv om det var gået ud og dets grene kunne bruges til brænde - blev betragtet som en helligbrøde og straffet med døden.
Senere blev strafferammen dog ændret til eksil og konfiskering af synderens ejendomme.”

Indholdsstofferne i økologisk oliven indeholder:

Bladene indeholder oleoropin, oleasterol og lein.
Oliven olie indeholder 75% Oleinsyre og umættede fedtsyrer.

Olivenblade sænker blodtrykket, og forbedrer blodomløbet. Bladene er endvidere mildt vanddrivende og kan anvendes ved urinvejsinfektioner. De er blevet brugt af diabetikere, fordi de har en evne til at sænke blodsukkerniveauet.
Olien er nærende og forbedrer fedtbalancen i blodet. Den anvendes traditionelt sammen med limejuice ved galdesten. Olien har generelt beskyttende virkning for fordøjelsen og er god på/ til tør hud.
Bladene menes at have flere aktive stoffer end frugten.

 

 

 

 

Pil – Månens træ



Man regner med at der i hele verden er over 340 forskellige pilearter. I Danmark ca. 25 arter.
Tårepil, hvidpil, sølvpil, troldpil, purpurpil osv.

Pil associeres med elementet Vand. Det er månens træ og tilbedes via Artemis, Ceres, Hekate, Persephone, Hera og Mercur.
Pil henføre også til de tre-delte måners gudinde og til ugedagen mandag.
Det smukke piletræ har feminine og elskelige kvaliteter. Og derfor også et symbol for kærlighedslivet, beskyttelse og healing.
Træet har feminin essens som taler for venskab, kærlighed og glæde. Grenene tørrer hver en tårer bort og bringer fred.
Hun har via sin styrke også en fleksibel natur. Pilen, betegnes som hunkøn, og der tales om mennesker som har de samme kvaliteter. Pilemennesker.
Pilemennesket fokuserer på værdien i sagte og smuk tale kombineret med en livlig entusiasme for livet.
Pilemennesket siges at være smukke, attraktive, sympatiske men også en del melankolske. De er empatiske mennesker, der elsker al det smukke, er ærlige, men rejser meget da de er rastløse af sind. Da de også er krævende og har en god intuition er de ikke altid de letteste mennesker at leve sammen med.
Det er svært at lære dem til bunds, da de er ligeså komplekse som naturen.
I keltisk astrologi er pilemennesker født mellem 15. april og 1. maj.
De tilbeder fuldmåne og Witches (heksens) måne.


Da de fleste pile-arter kræver meget vand, siges det at hvis din grund har risiko for oversvømmelse, så plant pil. Pilen forhindrer erosion, og plantes derfor ofte ved steder hvor der er risiko for oversvømmelse, f.eks. i dale nær landsbyer.
Derfor mener man også at kunne finde vand med en pilekvist.

De oprindelige indianere ser piletræet som et træ der er ydmygt, charmerende og har en graciøs elegance. Seneca-indianere kalder træet ”The wispering one”
I Lakota traditionen ryges tobak iblandet pil ved ceremonielle og hellige sammenhæng. Pilens egenskab som et helligt træ skulle bevirke at man kunne på den energi til at opstige til himmels.

Pil styrker den del af os som reagere på vore drømme. Intuition, visdom og omsorg som findes i pilens stille følgen efter vinden.
Da den hører til Månen, vil pilen oplyse både mænd og kvinder i deres drømme.
Kelterne siger at man altid skal have mindst et piletræ uden for sit hus, da kraften fra pilen giver klarere drømme og/eller roligere meditation. Samtidig vil det beskytte huset og dets beboere.

Øboerne på  Ainee i Japan ser piletræet som et helligt træ, og tilbeder det.

Orpheus skulle efter sigende have modtaget sin visdom efter at have rørt et piletræ i Porsephones park.

Hvis du vil manifestere noget i dit liv skal du binde en knude på en pilegren mens du visualisere dit ønske. Når du modtager det du beder om, skal du binde knuden op og altid bruge den samme gren igen til andre ønsker.

Medicinsk indeholder pil salicyl (indholdet af aspirin), og sidder lige under den let aftagelige bark. Man kan skrabe salicylet af.
Den er brugt til mindre feber-anfald, hovedpine osv. igennem mange år.
Sortpil blev brugt mod gonorre.
Al bark skal samles ved foråret, hvis man bruger det medicinsk, da det er der den største virkning er.
Pil kan også bruges til at skylle øjne.. Man kan bruge både bark og blade.

Alt i alt er verdens historiefortællinger og traditioner enige om, at hvis man sidder under et piletræ, og kigger op på de smukke grene og blade som elastisk følger vinden, dulmer det sjæl og sind.
Barken har en struktur, at man kun kan blive glad og i ro.
Pilen er kaldt den første ankomne og den sidste som tager af sted forhold til naturens årstider og indikere derfor forårets komme. Det gyldne lys der afspejler sig i pilens bark om efteråret forbliver længe efter at hendes (pilens) kammerater (andre træer) er gået.


“When I die, she said, I'm coming back as a
Willow Tree with deep roots
& I'll wave my branches at the children
every morning on their way to school
& whisper tree songs at night in their dreams.
Trees with deep roots know about the things children need.”

 

 

 

Hvordan Pilekvisten voksede sammen med hesten som blev til en enhjørning.

 (fra Rødding Højskole, ligner en enhjørnings horn)

"Den sande historie fortalt af Unicorn Knight"

Har du nogensinde hørt den sande historie om enhjørningen? Altså, ikke den, hvor den kommer for sent til Noahs Ark. Har du ikke? Så lad mig fortælle dig den.

For mange tusinde år siden begyndte mennesker at tæmme heste. Dem, der mestrede denne 'kunst' var højt ansete i samfundet, for hesten blev hurtigt et uvurderligt redskab, både i landbrug og krig.
En af disse mænd opdagede en dag, at der i den nærliggende skov boede en familie af kridhvide heste. De var uhyre kloge, og smykkede sig altid med en pilekvist, der blev snoet fast i deres pandelok.
Han prøvede i mange år at fange dem, men de undslap altid. Lige indtil den dag, hvor han fik hjælp fra hele landsbyen. De smukke heste måtte se sig overvundet, og overgav sig uden kamp.
Han begyndte på den lange proces med at knække deres vilje, så de ville adlyde mennesker, men de nægtede stædigt at give sig. Efter et helt år måtte manden indse, at det ikke ville lykkes ham at tæmme dem. I vrede slog han dem a1le ihjel.

Den nat havde han et skrækkeligt mareridt. På en klippetop stod den hvide hingst, son var den første han havde slået ihjel. Selv stod han for foden af klippen, og de stirrede intenst på hinanden.
"Hvorfor slog du mig ihjel?" spurgte hingsten; bedrøvet, men ikke sur.
"Fordi du nægtede at ad1yde!" svarede manden.
"Hvordan skulle jeg kunne vide, hvad du ville have mig til? Du tævede jo bare løs på mig, uanset hvad jeg gjorde."
"Jeg har lært af bitter erfaring, at det er det eneste sprog, I forstår!" råbte manden rasende.
"Jeg forstod det ikke," sagde hingsten sørgmodigt. "Og derfor skulle jeg dø? Ved du, hvilken effekt det får på naturen?"
"Ha! Naturen vil klare sig fint uden dig og din lille familie!"
Hingsten virrede en enkelt gang med hovedet, og landskabet omkring dem ændrede sig til en øde ørken. Luften var tør, og solen stak. Det var brændende varmt.
"Sådan så naturen ud engang, inden livet kom til. Og sådan vil den se ud igen, hvis alt liv udryddes. Jeg var måske kun en dråbe i havet, men havet består trods alt af dråber."
"Hvad har det her med noget at gøre? Du er død, og dermed færdig."
"Alt liv kommer fra samne sted. Du ... Jeg ... Langt tilbage i tiden er vi i familie. Men du har ret, det er ligemeget nu. Jeg og min familie lever nu i en verden hinsides, hvor dine slag og spark aldrig vil røre os igen."
Landskabet forvandlede sig tilbage igen, og samtidig blev pilekvisten i hingstens pandehår fastere. Den snoede sig rundt on sig selv, og borede sig ind i hans pande, hvor den blev siddende som et fast horn.
"I denne verden er vi dem, vi ønsker at være."
Manden skulle til at svare, men hornet begyndte at lyse, og han måtte holde sig for øjnene for ikke at blive blændet. Da lyset forsvandt, var hingsten også væk. Kun hans sidste ord blev hængende som et mantra, der gav ekko i bjergene. "Jeg er en enhjørning ..."
Manden vågnede op, badet i sved. Den næste morgen satte han sine heste fri, og drog til et nærliggende kloster, hvor han levede resten af sine dage som munk. Han svor et tavshedsløfte, og har derfor aldrig fortalt om sit mareridt til andre end sin dagbog.

 

 

Rønnebærtræet



Rønnebærtræet – det beskyttende træ
Træet hører til Thor og Rauni. Finno-Ugric som er moder Jord.
Den hører til Uranus og dets element er ild.
Dens healende energi siges at have overnaturlig kraft.
Rønnebær er en royal frugt som tilhører solen.

Rønnebærtræet står for hjælp til forståelse af ens egen bevæggrunde, og hører derfor til universets love.

Tidligere plantede man træet tæt på et hus for at undgå at der slog et lyn ned i huset. Men også for at beskytte mod dårlig indflydelse fra onde kræfter.
I Skotland er der ofte Rønnebærtræer i nærheden af deres sten-cirkler. Der vil de have størst kraft, måske for deres intime tilhørsforhold til feer. Derfor plantes træerne ofte på eller ved gravsteder, da feer holder onde ånder borte.
Selve bærrene har et lille pentagram (fem-takket stjerne), hvilket også var et gammelt symbol for beskyttelse og et perfekt symbol for to arme, to ben og et hoved.


Rønnebærtræet - Sorbus - kender vi både fra vore haver og fra den vilde natur. Det er en plante, som trives under næsten alle jordbundsforhold. Trods sin robusthed er det et yndefuldt træ. Om foråret blomstrer det med sine hvide skærme, som bierne holder af. Om efteråret får bladene smukke gyldne og rødlige farver. Bærrene kommer allerede i løbet af sommeren og står længe og pryder træet om efteråret. Rønnebær er sure og bitre i smagen, men de kan alligevel godt anvendes i køkkenet.
Og ellers kan fuglene spise dem.

Træets orange bær gav mange A og C vitaminer i vintermånederne til folk. Man brugte dem også til at fange fugle.
Man siger ”ve den som ikke planter rønnebær i sin have” – betydende at de både er et vigtigt kosttilskud til mennesker og fugle.
Man kan lave juice af dem og i gamle dage brugte man dem som en ingrediens for at lave øl.

Rønnebærtræet indgår ofte i dansk magi helt tilbage fra Asa-troen:

Magiens komponenter opdeles i magiske genstande, f. eks tillægges i dansk folketro stål, salt og røn, rønnetræ, rønnebærtræ en overnaturlig kraft (man), magiske kvaliteter, som den første, den sidste, baglæns, modsols, antallet ni, og magiske kombinationer, som ni slags træ, en jordfast sten og kirkegårdsjord, hvor det er sammensætningen, der giver den magiske kraft, idet træ, sten og jord i almindelighed er neutrale elementer i dansk folketro.
Eller man brændte baldrian på glødende rønnebær fordi de havde magiske kræfter og folk der indåndede det gik i ekstase, hvor de gjorde lange rejser anført af de døde til underjordiske magter.
De indviede i magiens kraft tolkede derfor også deres viden udfra de gnister der kunne slå i sommeraftenen fra bålet, og de omkringsiddendes uvilje til at tro skulle ramme dem af en vild bisværm.

 

 

En sommerfuglebusk



(Buddleia davidii/Adonis Blue)

Normalt er et varemærke-navn noget der er nemt at huske og udtale og er beskrivende for planten eller plantens udseende.
Men sommerfuglebusken har også en kær ven: Sommerfuglen, og specielt Adonis Blue hører til en af dem.

Adonis, fra den græske mytologi , blev født af et myrratræ og var så smuk, at Afrodite, den græske gudinde for kærlighed og skønhed, placerede ham i en lukket kiste, som hun gav som  sikkerhed til   Persephone, der blev gudinde i den underverden og også datter af Demeter og gudinde for høsten.
 

Persephone var så henrykt over Adonis' overnaturlig skønhed, at hun nægtede at give ham tilbage. Argumenterne blev diskuteret mellem gudinden for kærlighed og gudinden for død og resultatet blev at Adonis skulle tilbringe fire måneder med Afrodite, fire måneder med Persephone, og fire måneder af året som han selv kunne disponere over.


Både busken og sommerfuglen har denne fantastiske dybblå farve, som kun kan give glæde og ro i sindet. Specielt navnet Adonis må have været indlysende siden man har kaldet både busk og sommerfugl samme navn, Adonis Blue.

Skønhed for alle sanser.

 

 

 

 

Tempeltræet

 

Træer er brugt som symboler, magi, religion, filosofi gennem årtusinder. Buddha fik sine første filosofiske tanker siddende under et træ. Ask Ydrasil er symbolet på verdenstræet i den nordiske mytologi. Adam og Eva spiste af kundskabens træ i Edens Have. Vi tager træet ind til jul. Laurbærblade, palmeblade, olivengrene, mistelten og tamarisk symbolisere hver deres i et spirituelt liv.
Så her er plads til din egen træmagi.

Jeg vil tage Tempeltræet (Ginkgo Biloba) med. Det er måske lidt unfair fordi det ikke er et dansk træ, men importeret. Dog er der mange danske som tager kosttilskud af Tempeltræet. Derfor vil jeg gerne nævne det her.
Træet er en af de ældste arter fra orienten og har eksisteret i mere end 200 millioner åer. Tempeltræet kan blive mere end 1000 år gammelt og over 100 fod højt. Kineserne har brugt Ginkgo i mange år til hjælp for en sund alderdom og styrke af hukommelsen.
Ginkgo giver også bedre blodomløb og bedre blodtilførsel til hjernen.
Symbolsk står træet for udødelighed i Kina og troskab i Japan. Det siges at træet er parat til at dø for sin ejer og hyldes derfor i fleres asiatiske lande.

 

 

 

Ægte kastanje

 

 

 

Kastanje og kastanje-mennesker
Det siges at kastanje-mennesker er fødte hjælpere i lokalsamfundet. De kan tilpasse sig de mest forskellige situationer, og ønsker at udgøre og have en støttende effekt.
Når kastanje-fødte mennesker - specielt dem der er født mellem 15. maj-24. maj og 12. november-21. november har fundet deres idealer i livet, vil de udgøre en kilde for magt. Denne magt er bestemt ikke noget negativt, da de ofte så at sige ”tager bagsædet i en bil”, end førersædet. Unge kastanje-fødte skal hjælpes kritisk, og er derfor afhængige af andre, da de kan have ambivalente følelser over den magt de kan besidde. På denne måde, ad hjælpens vej, kan de bibeholde deres hellighed og kritisk finde mål i livet, som gør dem stærke og selvstændige med en fin samvittighed.

Alle kastanjemennesker er født til et højere mål, som er værdigfuldt i samfundet og af andre bliver set som et mål med usædvanlig gennemslagskraft og beslutsomhed som gavner alles trivsel. De er fleksible, så de har øjeblikke hvor de kaster mønstre og vaner over bord for at komme tættere på deres mål.
Deres svaghed er dog at de kan være bange eller nervøse for at vildlede og komme til at agere kompromisløse. Hvis deres holdning er mindre end målet, om man skal til højre eller venstre, kan de gå glip af en chance pga. deres sort/hvide tankegang. Så ligesom det ”rigtige” kastanjetræ udstråler de en form for hellig stabilitet og hævden af sig selv, men har svært ved at ”give køb” på deres moralske skrupler.

Derfor vil en ægte kastanje aldrig sætte sine rødder på jord med flygtige følelser, da kastanjen har brug for de dybere følelser i samspil med dens sjælepartner. Kastanjen kan kun justere sin egen trofasthed og stabilitet, hvis uventede følelser i uventede verdener ser rent og ægte ud. På den måde kan kastanjen komme ud af dens til tider stramme moral.

På samme måde som kastanjetræet har kastanjemennesket foretrukne krydderurter:
Bynke, st. john´s urt, kapers og koriander.

Medicinsk er ægte kastanje godt for:

Blodcirkulation, sygdomme i kønsorganer, ryggen, lymfesystemet og sjælen.

Dog er der visse mennesker som er allergiske overfor kastanje, så spørg altid din læge til råds.

 

Dog har Hestekastanjen også egenskaber, som ikke nævnes her, men istedet for et digt med på vejen:

 

"Ode til Heste- kastanien uden for mit vindue….

Usædvanlig skønhed som ikke ønsker at imponere. Veludviklet fornemmelse af retfærdighed. Levende og nysgerrig og dog en født diplomat.
Dog fylder du så meget at andre forsvinder fra mit syn, selvom du jo bare står der. Er det ydmyghed og overlegenhed på en og samme tid?
Det siges at du kun elsker en gang i livet, og derfor borer rødderne langt ned i jorden for aldrig at flytte dig, så din elskede altid kan finde hjem igen.
Den eneste ene vil altid finde dig for solen brænder ikke dine blade og blomsterklaserne bliver bare smukkere mens solen går ned."

Silvana P. maj 2008

 

 

 

 

 

 

(læs også om "Lugtesansen - Intuitionens hus" under Symboler for livet. for at lære mere om duftes betydning og invirkning på os.)

 

 

         
Site Search:

search tipssitemap