Global House Holistic

 

                                                                         I pagt med naturen

 

Husdyrene

 

                               

 

 

          

 

 

 

 

Hvordan dyr også  hjælper mennesker  - Holistiks terapi – for mennesker og dyr.
 
Fattoria Sociale (Farm Hospital) i Nord-Italien er et hospital og landbrug for fysisk handicappede børn og voksne. Der bruges bl.a. urte-terapi og stimulering via helbredelse af dyr. Specielt autistiske børn kom i bedring. De er ellers en gruppe som kan være hårde mod dyr.
Efterhånden er der en del beviser for at kontakten og omsorgen for syge eller efterladte dyr også giver en helbredende kraft til at man selv kommer i bedring.  Det at kunne hjælpe dyr i nød vil tage tyngden af deres eget sygdomsbillede væk.
Sammensat med god kost, kontakt og arbejdet i naturen får man livsmodet tilbage, og dermed også fysisk styrke til at få flere kræfter.
Farm Hospital drives som et økologisk landbrug hvor patienterne er beboere.
Læger, psykologer, psykoterapeuter og fysioterapeuter på stedet er specialister , som har arbejdet med denne form for behandling i mange år, men det er først de seneste år at resultaterne er blevet accepteret.
Der udover er der selvfølgelig også mennesker uden nogen form for konventionel uddannelse som har erfaring i landbrug, tilberedning af fødevare og befolkning i nærsamfundet som arbejder der.
Hospitalets arbejde støttes økonomisk af den italienske regering. De lokale folkeskoler samarbejder tæt med børnene.

Man er også begyndt at bygge flere Farm Hospitals for gamle mennesker, da man også mener at det er en udsat gruppe hvad angår handikap, depression og ensomhed. Specielt kontakten med dyrene, det at kunne hjælpe, vil give de ældre styrke til at bruge alle de erfaringer de har opsamlet i deres lange liv.

Der er mange forskellige slags Farm Hospital/Farm Therapy i verden, men ikke alle lever op til de grundlæggende principper om gensidig behandling/healing af mennesker og dyr.
Så derfor ingen links til dette indlæg, da jeg ikke kender de andre godt nok.

 

 

 

INDE I STUEN…

 

 

 

Hunden

 Man mener at der var seks oprindelige tam-hunderacer.

 

I Skandinavien har man fundet 2 forskellige hundetyper fra år 6500 før vor tidsregning. Den ene lille, den anden stor, men alligevel mindre end ulven fra mellem- og Nordeuropa. Arten blev oprindelig tæmmet længere sydpå og langt tidligere.

 

På egyptisk keramik ser man afbildninger af hunde fraca. år 4000 før vor tidsregning, og man regner med at der har været stor hundeopdræt i det nære Østen.

 

Keltisk kultur og kristendommens tradition brugte hunden som symbol for trofasthed og beskyttende vagtsomhed. Dominikanermunkene Var stolte over at kalde dem Herrens hunde.

 

I ældre tid mente man i nogle kulturer også at hunde relaterede til underverdenen, hvor hunden havde en vagtfunktion som beskytter og guide til efter døden, da den i livet var en god følgesvend og derfor måtte have et godt kendskab til den spirituelle verden.

 

Mayaerne i Centralamerika brugte hunde til at følge og bringe menneskenes sjæle over dødens dal.

 

I Japan er hunden et symbol for beskyttelse, men i Kina har den nu en dæmonisk betydning, som specielt er relateret til kosmisk katastrofe.

 

Hunden er kommet indenfor vore døre som menneskets bedste ven, men stadig er det sådan at i visse dele af verden bruges hunden også som et arbejdsredskab. I de eskimoiske samfund, f.eks. Grønland og Canada, bruges hunden som trækdyr.

 

Nogle gamle danske vejrvarsler siger om hunden:

 

  • Hvis hunden æder græs og bliver urolig eller bidsk er der udsigt til dårligt vejr.
  • Når hundens mave klukker og rumler og den skraber og graver meget – ja, så får vi snart nedbør.
  • Hunden lugter ikke godt når der er storm på vej.
  • Hvis hunden er doven tyder det på skidt vejr.
  • sjakalen

 

Hunderacen relaterer til Prærieulven, Sjakalen og alm. ulv.

 

 

Katten

 

Nogle vil ikke betegne katten som et rigtigt husdyr, men mere som en bofælle. Det siges at ”den spiser af menneskets bord men vil ikke tjene os”.
Tamkatten så man først i Egypten i år ca. 1600 før vores tidsregning, hvor den var vellidt fordi den fangede rotter og mus. Tamkatten stammer fra en nordafrikansk art af den europæiske vildkat.

Størrelsen på huskatten formindsker bestemt ikke den symbolske kraft som katten har. I Egypten repræsenterer den transformation, klarsyn, hurtighed, årvågenhed, sensuel skønhed  og kvindelig list. Den blev tilbedt som gudinden Bastet (Bast) og katte var hellige dyr. Bastet var en månegudinde og var et symbol på nydelse, frugtbarhed og havde beskyttende kræfter.



Andre månegudinder relaterede til katten, heri blandt den græske Artemis, romerske Diana og nordiske Freja.

Sorte katte var i keltisk kultur et symbol for ond list, og kaldet skadelig ”djins” i Islamisk kultur og symbol for ulykke i Japan.
Til fastelavn i Danmark brugte man i gamle dage nogle gange en kat i en tønder. Den skulle helst være sort fordi den symboliserede de mørke kræfter i naturen samt i en selv. Det stakkels dyr skulle være syndebukken, og jages ud af landsbyen, og nogle steder skulle den helst dræbes. Forhåbentlig er denne skik helt udryddet, men man kan aldrig vide…

Buddhisterne tager dog afstand fra katten, ligesom slangen, fordi den var ude af stand til at sørge over Buddhas død.
Kattefamilien er også symboliseret gennem Løven, Tigeren og Jaguaren.

Nogle gamle vejrvarsler som inddrager katten:
- er katten ugidelig, sover længe og trygt, varsler det godt vejr.
- æder katten græs og trimler sig, er der udsigt til blæst, regn og torden.
- der er udsigt til regn, når katten slikker sine forpoter, vasker ansigtet eller kratter sig bag øret (andre siger dog at det betyder godt vejr ”Katten slikker solskin”)

 

 

 

STALDEN……..

 

 

Vædderen, Fåret, Lammet, Koen og Grisen

 

 

 

I den gamle verden symboliserede Vædderen sol og ild. Guderne Amun-Ra brugte symbolet i Egypten, Ea og Baal i Mellemøsten, Apollo i Grækenland og India og Agni i Indien.

Vædderen symboliserer yderligere egenskaberne for frugtbarhed, virilitet, fyrighed og stædighed.

 

Fåret repræsenterer ydmyghed og et stort behov for beskyttelse og at blive vejledt.

 

Lammet er i kristen tro symbolsk lighed med renhed, opofrelse, fornyelse, befrielse, uskyld, mildhed og tålmodighed.

 

Koen optræder i mytologien som et symbol for moder jord og eksisterer i mange kulturer lige fra den Egyptiske til den Kinesiske. Den Egyptiske gudinde Hathor og Nordeuropas Adumla relaterede begge til koen som det originale liv. Hinduerne og Buddhisterne og folk i Indien betragter koen som hellig.

 

 

Kaninen og Haren

 

Vildkaniner blev indført at romerne til deres leporaria (indhegnede haver, hvor de også opdrættede harer til slagtning).

 

Vildkaniner er dygtige til at grave og det lykkedes dem derfor ofte at slippe ud af haverne. Grunden til at kaniner den dag i dag findes i så mange forskellige farver er nok at de har været udbredt i bl.a. mange dele af euroasien.

 

I det 18. århundrede var man meget glad for kaninen, der blev brugt som et kosttilskud, men senere blev den en plage uden lige, da dens udbredelse blev så stor fordi den begyndte at ødelægge afgrøderne.

 

Symbolsk er kaninen relateret til menstruation og frugtbarhed i de afrikanske, keltiske, germanske, buddhistiske, hinduistiske, kinesiske, egyptiske og græske kulturer.

 

Påskeharen symboliserer guddommelighed og blev i nogle kulturer forbudt at spise på grund af det samme. Men for andre tog man symbolet for stor frugtbarhed alvorligt og brugte den magiske kraft i kødet ved forebyggelse af sterilitet og forskellige sygdomme som bla. reumatisme.

 

Kaninen holdes af mange som kæledyr. Specielt børn er glade for dem, men der er ikke så mange voksne der på forhånd tænker på konsekvenserne, da de formerer sig ofte, hvilket bevirker at fra at have to kæledyr kan man risikere at få en 8-10 stykker.

 

Vi spiser ikke så meget kanin i Danmark. Måske fordi vi føler at vi spiser ”en af vore egne”. Derimod bruges både kaninen og haren som middagsmad i Middelhavslandene.

 

 

    

Chasse aux lapins avec un furet (muselé) et des bourses - remarquer la présence de lapins blancs

D'après le "Livre de chasse" de Gaston Phébus Comte de Foix (1389)

 

 

 

 

Hesten. Vores heste her på jorden har altid haft 4 ben, pg ikke som Odins Sleipner med de otte ben.

I gamle dage blev den brugt som træk- og arbejdsdyr. Det var kun forbeholdt de rige at have en ridehest til væddeløb eller ren fornøjelse, men alligevel brugte både rig og fattig hesten som transportmiddel. Enten spændt foran en vogn eller som ridehest.

Ridehesten blev oså brugt til transport ved krigshandlinger, og er i tusindevis af år brugt som det mest fremkommelige transportmiddel.

Før den tid – måske 10.000 år før vor tid – blev hesten jagtet som byttedyr af menneskene. Man mener ikke at den var særlig stor eller hurtig og nogle mener at vildhesten havde stribet pels ligesom zebraen. Men det er der dog ingen dokumentation på. Dog er hesten i familie med Zebraen og æslet. Der har dog ikke været vildheste i Danmark de sidste 5.000 år efter den blev tæmmet.

 

Heste og farver har også stor betydming. Døden ridder næsten altid på en sort hest, mens den hvide hest symboliserer solsystemets lys, liv og spiritualitet. Det siges bl.a. at Buddha skulle have forladt sit jordiske liv på en hvid hest, og at Hindu Kalkis sidste inkarnation skulle være som hvid hest og i Islam siges det at profetier med hvide heste betyder glæde og rigdom. I Iran, Babylon, Indisk og Nordisk mythologi trækkes solvognen af en hest.

Da heste nogle gange i religiøse sammenhænge bliver afbilledet bevingede, flyvende og med stor ærbødighed symboliserede de også en stor del magisk kraft.

 

 

Helleristning fra Tegneby, Tanum Socken, Bohuslen dateret til ca.år 1000 f.Kr.  Vi ser her en rytter med bue og pil under en jagt på et hjortedyr. (Billedkilde: Vitlycke museum, Tanumshede, Bohuslen )

 

Læs mere om Sleipner - Hesten med de 8 ben under Tro, Overtro og Myhologi

 

   
Site Search:

search tips sitemap