Global House Holistic
I pagt med naturen
Planter og urter

Hellige planter til renselse af krop, sjæl og hus.

Den velsignede Tidsel , Lægejordrøg, Alrune, Mistelten, Rosmarin, Salvia, Rejnfan, Lægebaldrian og Jernurt er bare nogle af de planter og urter som i ældre tid blev brugt til røgelse eller rituelle bade.
Kelterne bar tidslerne på sig for at beskytte sig mod forhekselse og de brændte lægejordrøg for at holde uvelkomne ånder borte. For mange er tidslen lig med ukrudt, men jeg holder meget af blomsterne, og har dem gerne i buketter.
Mistelten som nogle hænger over døren til jul havde stærke kræfter, og hvis man bar den på sig ville den beskytte en mod sygdom og ond indflydelse. Mistelten var nok en af de mest magiske planter for druiderne.
Alrunen (roden) skulle man placere i en spand vand og sætte den udendørs ned nymåne, hvor man så ville sprede sin lovprisning for fornyelse.
Rosmarinen har i store dele af verden altid været betragtet som hellig, og derved også brugt til indvielser og udrensning af sygdomme. Etruskerne brugte den flittigt til at rense huset efter der havde været sygdom. På den tid var der ikke noget middel mod de f.eks. meget alvorlige sygdomme, såsom pest, og hvis et familiemedlem var blevet ramt af sygdommen rensede man huset med rosmarin-røgelse.
Salvie kunne fjerne al negativitet og ulykke og opløfte ens sjæl. Den blev bl.a. brugt i rituelle bade. Det er en ”frelsende ” urt.
Jernurten er også en meget kraftfuld plante og blev brugt til velsignelser, indvielser og kan bruges til røgelse.
Lægebaldrian er en fredsurt. God mod nervøse spændinger, søvnløshed og hovedpine. Tidligere brugte man den brændte baldrian og strøede på rituelle steder. Duften kan være meget stærk, så der skal ikke bruges så meget, ellers får det bare den modsatte virkning – altså at man får hovedpine. Så hele lave te af den.
Rejnfan siges at holde lopper, lus og fluer væk, og man kunne derfor tidligere se buketter af rejnfan hænge i husene eller strøet på gulvet. Om sommeren når jeg har mange fluer bruger jeg det. Og det virker. Dog skal man ikke se bort fra duften – enten kan man udholde den eller ikke. Rejnfan betød også for mange udødelighed og blev derfor også brugt som dekoration.
Brændenælde

Der er to slags brændenælder i Danmark. Den store og den liden.
Brændenælde indeholder Fosfor, Jern, Kalcium og vitamin A og C. Yderligere er der også histamin og myresyre og kiselsyre.
Derved er den en plante fyldt med vitaminer og mineraler.
I gamle dage blev den brugt som bl.a. omslag på gigtplagede led og som sammentrækkende middel ved blødninger. Den blev også brugt som badevand mod hæmorroider.
Histaminen er god mod vejrtrækningsproblemer og eksem. Brændenælden er også god til at stimulere udskillelsen af modermælk.
Da Brændenælden er yderst vanddrivende og derfor også god ved urinsyregigt, skal man være påpasselig med indtagelse af for store mængder the eller suppe, selvom det høje indhold af C-vitamin og jern er værdifuldt for kroppen.
Hvis man bruger brændenælden på gigtplagede led er det en skrap men effektiv behandling - dog kan man lave et omslag af et varmt udkog eller udtræk af planten så "brænder man sig ikke". En varmedunk ovenpå omslaget hjælper til at holde det varmt længere.
Jeg bruger dens medicinske egenskaber som jerntilskud.
Cikorie – Cichorium Intybus

Der er forskellige legender knyttet til planten Cikorie.
En gammel rumænsk legende fortæller, at en dag friede Solen til pigen Floridor. Pigen afslog og solen blev vred og transformerede hende så hun blev et med blomsten cikorie og dømte hende til at se ham (solen) hvert eneste øjeblik på dagen - fra han dukkede op på himlen om morgenen og til han forsvandt om aftenen. Derfor betyder det, at blomsterne af cikorie altid vender sig mod solen, dvs. i dette tilfælde, at den åbner sig ved solopgang og lukker sine blomsten ved solnedgang. Et faktum der også blev bemærket af den tyske botaniker Conrad von Megenberg og han kaldte derfor denne plante "Sponsa Solis" som betyder "Bruden fra solen."
I flg. en gammel tradition har planten også den betydning at den der ønsker at kende en elskendes kvaliteter skal bringe ham eller hende en cikorie.
En anden smuk bayersk legende fortæller følgende historie om cikorien:
En prinsesse var blevet forladt af sin elskede, fordi han var blevet forført af en nymfe. Prinsessen bad efter flere dages smerteligt savn om at få lov til at dø og aldrig gense sin elskede. Selv hendes brudepiger bad for hende, dog bad de for at hun ville gense sin elskede prins. Så den gode Gud hørte deres bøn: prinsessen blev forvandlet til en smuk hvid blomst, mens brudepigerne blev forvandlet til blå blomster, der skød op og voksede overalt langs de gader, hvor prinsen gik. Af denne grund kaldes den tyske cikorie også "wegwarte” (vogter af gaderne) eller " wegeleuchte” (gadernes lys).
I det nittende århundredes sprog inspirerer blomsten af Cikorie til nøjsomhed og mådehold.
"Those who are very mindful of the needs of others they tend to be over-full of care for children, relatives, friends, always finding something that should be put right. They are continually correcting what they consider wrong, and enjoy doing so. They desire that those for whom they care should be near them"
- Dr. Edward Bach
Citronmelisse

Nogle steder brændte man hekse og andre steder brændte man bøger. Mange af Avicennas bøger blev brændt på bålet.
Avicenna - En betydningsfuld person inden for urtemedicin. Fulde navn: Abu Ali al-Husain ibn Abdallah ibn Sina. Avicenna (980 - 1037). Persisk lege, født i Usbekistan. Studerede først filosofi og jura. I Christian 3.s fundats for Københavns Universitet står bl.a. “Thi lærde læger bør ikke tåle, at Avicenna forjages fra universiteterne”. Han samlede græsk og arabisk lægevidenskab. Var forfatter til det ”Helbredelsesns bog” og det medicinske leksikon "Qanun", som gav ophav til nye tanker om brug af medicinplanter i Europa.
Avicenna anbefalede blandt andet citronmelisse (Melissa officinalis L.) til melankoli fordi ”den fryder hjertet”, og måske er det også derfor den bl.a. i Danmark bliver kaldt ”hjertensfryd”. Selvom den i signaturlæren for planter har hjerteformede blade og fejlagtigt i middelalderen blev kaldt for hjertemedicin (altså medicin for dårligt hjerte) ved vi dog nu at Avicenna nok var en af dem der tolkede plantens kraft bedst. Citronmelissen er god mod nervøsitet, uro, søvnproblemer og nervøs hjertebanken Ikke at forveksle med dårligt hjerte). Men kan også bruges ved herbes, insektstik og mindre sår. De aktive stoffer i citronmellisse siges den dag i dag at ”holde os friske”. Og så kan den vokse i næsten alle haver.
Gul Ensian

Gul Ensian (Gentiana lutea) som findes i mellemeurop på bl.a. bjergenge og græsgange er foruden at være en gammel lægeplante også igennem mange århundrede brugt til snaps. Det er roden som tilsættes og nutildags kan man tøde på marker med gul ensian til snapseproduktion.
Roden anvendes i mange bittere, og ensian indvirker på tarmystemet og skulle efter sigende fremme appetitten. Derfor tager man ofte en "bitter" inden maden, specielt i sydeuropa. Mange bittere findes også uden alkohol.
Ensianroden er opkaldt efter den illyriske konge Gentius, som levede i det 2. århundrede før vor tidsregning.
Hvidløg

Så er der jo også alle løgplanterne, f.eks. hvidløg. De vokser hurtigt, og har endnu stærkere smag og kraft når de lige bliver gravet op af jorden. Nogle af de ældste recepter mod sygdomme indeholdt blandt andet hvidløg. I en Summerisk lertavle fra omkring år 3000 før vor tidsregning har man fundet en recept, og i Ægypten troede man også at hvidløg gav styrke og udholdenhed. Derfor spiste man meget hvidløg og sørgede for at dem som arbejdede med at bygge pyramiderne fik masser af hvidløg. I 1920´ernes Schweiz fandt forskere ud af at hvidløg indeholdt stoffer som kunne være med til at bevare et sundt kolesterol tal og blodtryk, og hvidløgets ry for helbredelse af kræft blev undersøgt af japanske forskere i 1963. Regelmæssig indtagelse af hvidløg siges at forebygge forkølelse og nedsætte overflødig afsondring slim. Hvidløg skulle også have en god effekt på reumatisme, infektioner, åreforkalkning, renselse af kroppen og styrkelse af immunforsvaret. Homøopatisk er hvidløg også blevet brugt til behandling af bronchitis, tuberkulose, dårlig vejrtrækning og ”ondt i brystet”. Hvidløg siges at have større medicinsk styrke end tetracycline/antibiotika. Tidligere sagde man at gravide kvinder skulle være påpasselige med for meget hvidløg og at det ville være skadeligt for personer med opfarende temperament. Et første måske fordi kvinder brugte hvidløg til infektioner i skeden. De kogte en klud og dyppede den i koncentreret hvidløgs-ekstrakt, og førte kluden op i vagina. Frisk hvidløg var bedre, men pga. hvidløgs styrke, skete der noget så kvinderne aborterede.
Så alt i alt en plante med medicinsk kraft, dog er det en plante som også har en sagnomspunden historier om beskyttelse mod vampyrer, og man har også hængt hvidløg i stuerne for at beskytte familien mod ond indflydelse fra gengangere (ånder). Hvidløget kan derfor være effektivt at bruge i forbindelse med indvielse af et nyt hjem, hvilket etruskerne gerne brugte ligesom de brugte det som elskovsmiddel. Måske var det derfor at man skulle passe på personer med opfarende og passioneret temperament.
Hyben (Rosa Canina)

Hyben som vokser vildt i Danmark har en syrlig frugt og frugten har altid været sagnomspunden for dens store vitaminindhold og tegn på “helbredelsen gennem kosten”. Frugten, som også kaldes ”rynket rose” kan tørres og pulveriseres eller bruges som henkogt frugt, marmelade, gele, te eller suppe. Nogle bruger hyben mod gigt og andre mener at en kombination af hvidløg og hyben forebygger kræft. Hyben har en vanddrivende virkning men mest af alt har den et stort indhold af A og C vitaminer. Jeg tror selv på forebyggelsen af kræft med hyben og hvidløg og spiser hver morgen en tallerken A38 med pulveriseret hyben og hvidløg til morgenmad. Det er ikke den bedste smag, men det er jo ikke alt der smager godt som er sundt. Selv visse norske ernæringsforskere sværmer for hyben i f.m. kosttilskud og sundere levevis for tidligere kræftpatienter.
Hyben Vital i Danmark har gennem flere år, bl.a. i samarbejde med læger og forskere fra Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Farmaceutiske Universitet og Rigshospitalet, forsket i udviklingen af hyben baserede produkter fremstillet på grundlag af hyben sorten ”rosa canina”.
Her er en opskrift fra kræftens bekæmpelse på
Jordskokkage med pistacier og hybenkompot
Til 4 personer
Jordskokkekagen kan serveres som vegetarisk hovedret eller som garniture til røget dyrekølle. Vildtsmagen går godt sammen med jordskokkernes nøddeagtige smag og de syrlige hyben.
Ingredienser: 700 g revne jordskokker 1 reven pastinak 2 revne gulerødder 3 æg 1 dl letmælk 4 spsk skåret, frisk basilikum 1 dl hakkede pistaciekerner lidt olie til smøring af form
Hybenkompot 2 dl frisk hybenskal uden kerner 1/2 dl sukker 5 spsk balsamico-eddike 3/4 dl ren æblesaft uden sukker
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 165°. Kom jordskokker, pastinakker og gulerødder i en skål. Tilsæt æg og mælk og bland det godt sammen så de revne rodfrugter lige binder sammen. Tilsæt basilikum, salt og peber. Rist de hakkede pistacier ristes lidt på en tør pande og krydr med lidt salt.
Smør en franskbrødsform med lidt olie og drys bund og sider drysses med de finthakkede pistaciekerner. Læg de revne rodfrugter forsigtigt til rette i formen, sådan at de ikke ødelægger skorpen af pistacier. Bages i ovnen i ca. 40 min.
Hybenkompot Befri hyben for kerner og blomst og skyl dem godt. Smelt sukker til karamel i en gryde. Tilsæt hybenskallen, balsamico og æblesaft og lad kompotten småsimre lidt til hybenskallerne er næsten møre. Hvis det bliver nødvendigt, kan du tilsætte lidt ekstra æblesaft under kogningen.
Tips Hybenkompotten kan serveres kold eller varm.
Hvis du ikke selv går ud og plukker friske hyben en dag i sensommeren, kan du bruge tørret hybenskal, som købes i helsekostbutikker. Brug 1 dl tørret hyben og 3 dl æblesaft - metoden er den samme som ved de friske, men tilberedningstiden lidt længere.
Kamille
Noget så enkelt som kamille har altid relateret til helbredelse fordi især blomsterne indeholder æteriske olier. Man kan finde kamille på specielt kornmarker, ved veje – faktisk mange steder når man går sig en tur. I mange år har man brugt urtete af kamille for børnesygdomme. Ondt i ørerne, tørst, varme, rastløshed, ondt i maven, kolik, ondt i tønderne m.v. Kamillen anses som anti-bakteriel og kan lægges i varme omslag eller påsmurt som olie på hævelser, sår, kløen og udslæt. Før i tiden opfattede man også kamillen som en magisk plante fordi den var gul og symboliserede solen og dens kraft. Jeg har den altid i mit førstehjælps-apotek og så er blomsten også et dejligt syn for øjet.
Kartofler og Allantoin
Kartoflen som jo er blevet en dansk spise kommer oprindelig fra Sydamerika, hvor man har dyrket den siden 1.000 år før vor tidsregning.
De oprindelige kartofler skulle efter sigende komme fra Andesbjergene.
Man regner med at det var de spanske soldater som tog den til Europa i årene 1550-1560 efter vor tidsregning.
Der er selvfølgelig andre planter som indeholder Allantoin, allantin (allantoin et saponin). F.eks. alm. hjulkrone, sojabønnen, rød kløver, majs m.v. Men nu tager jeg kartoffelen, som vi i Danmark ofte har i vores spisekammer.

(Italiensk pige med kartofler)
Allantin bruges til mange ting. – som antioxidant, sårheling, styrkelse af immunforsvaret, solcreme. Her vil jeg dog nævne kartoffel creme til tør og sprukken hud. Man kan købe balsamen i flere forretninger, men hvorfor bruge en masse penge på noget som man selv kan producere.
Udover allantin indeholder kartoflen en masse nyttige mineraler og vitamin E som gavner huden.
Når man alligevel skal koge kartofler til aftensmaden kan man jo lige tage en ekstra med, som kan bruges til en udvendig skønhedskur.
Her vil jeg beskrive hvordan jeg gør.
Kartoflen moses godt med tidselolie (eller anden planteolie) indtil den har en smidig konsistens.
Balsamen skal masseres godt ind, så der ikke efterlades fedtlag på overfladen af huden, hvilket vil have den største virkning.
Jeg opbevarer ikke balsamen mere end en dags tid i køleskabet, da den ikke indeholder konserveringsmidler.
Lakrids

Når vi spiser og drikker er det ofte synet, duften og smagen vi går ud fra. Ind imellem tænker vi ikke på hvilken indflydelse de krydderier og planter har på vores legeme.
F.eks. planten lakrids får blodtrykket til at stige, men for dem som ikke har de problemer er den i mange år brugt til at lindre halsen. Lakrids kan dyrkes i Danmark i ens egen have, så der er ingen undskyldning for at have sin egen lakridsrod til en god slikdag.
Ligesom vi har en madopskrift som ser og smager lækkert, kan man også lave en madopskrift som indeholder de planteingredienser som er nødvendige til en selv, men stadigvæk indeholder alt det som skal til for at få en kulinarisk oplevelse. Her er plads til dine eg ne opskrifter som du forhåbentlig vil dele med os andre.
Lucerne (Medicago Sativa) også kaldet Alfalfaplanten.

Det siges at Lucerne er en velkendt urt til sundhedsbevidste forbrugere.
Ca. 100 år før vor tidsregning har man dokumentation for at Lucerne blev bragt til Grækenland af Darios, Kongen af Persien da han forsøgte at erobre Athen, og man har flere årtusinder før spist lucernefrø i andre dele af verden. I Danmark tænker man mest på kvæg-foder når man tænker Lucerne, men der er faktisk en del mennesker også i Danmark som spiser spirene I blandet salat.
Den er høj på næringsstoffer, som er trukket ind i planten fra dybt nede i jorden gennem dens rødder. Rødderne på lucerneplanten har været kendt for at nå så meget som tredive meter dybt! Bladene af lucerneplanten er derfor rig på mineraler og næringsstoffer, herunder calcium, magnesium, kalium, og caroten. De er også en kilde til protein, vitamin E og vitamin K. Lucerne har været anvendt af kineserne, fra det sjette århundrede til behandling af nyresten, og til at lindre væskeophobning, åreforkalkning og hævelse. Lucerne nærer fordøjelsessystemet, skelettet og urinsystemet, og indeholder også klorofyl, som er kendt for sin rensende egenskaber. Planten har også en østrogenlignende effekt og har derfor altid været brugt til problemer ved bl.a. menstruation og overgangsalder Nu er der jo ikke så mange i vesten som lider af skørbug, men tidligere var Lucerne et yndet foder-tilskud også til mennesker, og til ammende for at øge mælkeproduktionen. Det bruger man vist stadig til kvæg den dag i dag, hvor Lucerne også øger forbedringen af jorden, hvor den plantes.
Man skal dog altid tale med sin læge, hvis man spiser meget lucerne, da det for nogle er konstateret at den ikke bør indtages ved ledegigt og sukkersyge. Dette er der dog delte meninger, for der er nogle helsekostforretninger som sælger lucerne-tabletter netop til ledegigt, slidgigt og sukkersyge-patienter. Endnu en vigtig grund til at tale med sin læge.
I det gamle Grækenland brugte man også Lucerne til hestene inden et stort væddeløb, da det virkede opkvikkende på dem, så de fik mere energi og løb hurtigere. Det er en feminin plante og derfor er Venus dens herskerinde og jorden er dens element. I tidligere tider blev den betragtet som en ”lykke-plante”, og ved at så Lucerne i en krukke udenfor sin hoveddør, og afbrænde lucerneblade og drysse dem rundt om huset ville det bevare lykke og gode fremtidsønsker for husets beboere. I nogle kulturer brugte man også planten til at spå om penge og rigdom.
Raps – Psoriasis ….og Canola (ingrediens i Lorenzos olie)

Rapsolie er sund, fordi den har et meget lavt indhold af mættet fedt, ligesom den, i modsætning til andre olier, indeholder omega-3 fedtsyrer.100 g rapsolie indeholder 100 g fedt
Den er god til stegning, fordi smagen er neutral, men som det også gælder alle andre olier, falder sundhedsværdien meget når olien bliver opvarmet . Nogle mener endda at opvarmning af rapsolien helt mister værdien. Der er efterhånden også mange blandingssmør-produkter og margariner der indeholder rapsolie. Raps olie har også en kortisonlignende effekt. F.eks. mennesker med psoriasis kan bruge rapsolie på de angrebne steder. Medicinsk kortison gør at huden efterhånden bliver tynd på de steder hvor man smører cremen på. Rapsolien indeholder meget e-vitamin og flerumættede fedtsyrer og har samme bedøvende effekt som kortison, men uden kortisonets bivirkninger.
Husker du filmen ”Lorenzos olie” ?
Her kan I få mere information om hvor I kan købe blandingen:
http://www.myelin.org/en/cms/?11
For at være sikker på at man køber det helt rigtige er det bedst at kontakte den bedste specialist i Lorenzos olie:
Dr. Gerald Raymond på Kennedy Krieger Institute
http://www.kennedykrieger.org/kki_staff.jsp?pid=1823
familien Odone
Canola olie er højt valideret og topprioriteret i helse industrien. Det er en unik Omega3 og Omega6 kilde. Mange bruger den generelle betegnelse RAPS om Canola. Men det er ikke korrekt. Raps bruges også til industri olie, hvorimod Canola er en sort, som møder de høje standarder, der stilles til olie med høje ernæringsværdier. Canola er en Planteolie, kultiveret fra raps olie og virker som hudberoligende, betændelseshæmmende og beskyttende. Canola olien var en af de vigtigste ingredienser i ”Lorenzos olie” og indeholder også omega-9 fedtsyrer, som alm. Raps. Betegnelsen Canola angiver at sorten har meget lavt indhold af eruca syre og meget lavt indhold af glucosinolater Desværre er den genmodificeret.
Salvia Apiana Jeps. som også kaldes ”den hvide salvie”

Jeg bruger den ikke til madlavning, men til at lave røgelsesblokke af. I kirkerne i Italien er der også ofte blevet brugt S. Ap. til røgelsesritualer. Den hvide er den mest aromatiske af alle de mange salvia-typer.
De friske blade kan bruges til mad/te og bladene indeholder bl.a. en stor mængde af eucalyptos- og kamfer olie og carnosinsyren, hvilket gør at den har en rensende, antiseptisk og stimulerende kraft. Røgen af glødende hvid salvia bruges stadig nogen steder til rensning af huse efter sygdom.
Den har tidligere været mest brugt i Nordamerika, af bl.a indianere, da det har været det sted hvor den har været mest udbredt. Den blev brugt til mad, medicin og ritualer. I Europa bruges den til mad, røgelse og tonic til behandling af hoste og forkølelse.
Der er visse steder i verden hvor det er forbudt at importere og eksportere planten og frøene. Men jeg mener at kunne huske at det kun er i forhold til beskyttelse af naturen og hvis det bruges til fremstilling af narkotikum, da det giver hallucinationer på lige fod med Salvia divinorum. S. Ap. er efterhånden ved at være en sjælden plante – så vi skal passe på den.
Men husk at den kan være giftig!!!!!!
Salvia

Et afslappende bad inden sengetid
Det siges at salvie får negativitet og ulykke til at forsvinde og at det fordriver spændinger i kroppen samt er opløftende for sjælen. Kelterne troede på det og i flg. de gamle ritualer skulle det hjælpe og forebygge ved at holde bladene tæt inde på kroppen eller bruge essensen som tilskud til et afslappende bad. I andre dele af Europa brugte man Salvie som tandpulver fordi olierne skulle være bakteriedræbende.
Jeg bruger det som bl.a. et dejligt fodbad efter dagens trætte fødder. Egentlig ville jeg også gerne bruge det som bad, men da jeg kun har en bruser dur det jo ikke. Men en håndfuld friskt eller en spiseskefuld tørret salvie i fodbadevandet sammen med lidt tidselolie gør underværker. Tænk engang hvor mange timer man står eller går på sine fødder – skylder man dem så ikke også lidt forkælelse? …..og så mærkes det op igennem hele kroppen. Bare skønt…
Springbalsamin "Rør mig ikke"

Impatiens Noli-tangere Balsaminaceae Linnaeus
Da jeg var barn og første gang så en springbalsamin vidste jeg ikke at den lidt aflange modnede frugt ved berøring slyngede frøene ud, selvom jeg rørte den med forsigtighed. Den skød til alle sider og jeg blev lidt forskrækket over hurtigheden og den tilsyneladende utålmodige uberegnelighed den viste i forhold til hvor den skød sine frø hen, og nogle af dem ramte mig da også i ansigtet. Senere har jeg dog lært meget mere om hvorfor denne plante, som findes i skove og krat er blevet kaldt ”utålmodig” og ”rør mig ikke”. Jeg lærte nemlig at den er så saftfuld, at spændingen ved enhver berøring eller rystelse får frugtbladene til at skille ad, rulle sig sammen og med en kraft slynge frøene ud.
Erasmus Darwin, en engelsk naturalist og poet som levede 1731-1802, har bl.a. beskrevet den i sit poetiske værk ”The Botanic Garden” afsnit V ”Loves of the plants”, hvor han sammenligner frøenes voldsomme spring med legenden om Medeas voldsomme raseri over Jasons giftermål, og hvor hun ”forkaster” sine egne børn og dræber dem.
Her et uddrag fra ”Loves of the Plants”, Canto III (side 133): “With rage and hate the astonifh'd groves alarms, And hurls her infants from her frantic arms. — So when Medaea. left her native soil, Unaw'd by danger, unsubdued by toil; Her weeping sire and beckoning friends withstood, And launch'd enamour'd on the boiling flood; One ruddy boy her gentle lips caress'd, And one fair girl was pillowed on her breast…….”
Sammenligningen i ovennævnte har Erasmus Darwin måske tolket som analogt til den måde Impatiens på heftig og uovervejet vis bortkaster sine ”børn” som konsekvens af den ”vrede” af at blive berørt.
Noli-tangere, med sine gule blomster, findes naturligt, mens de andre planter af slægten Impatiens er blevet populære i mange haver efter de blev importeret fra Asien i det forrige århundrede, blandt hvilke potteplanten Impatiens Balsaminae har et overflod af blade, der næsten skjuler de lyserøde kronblade på blomsterne.
Familienavnet Balsaminaceae viser også, at det er en plante med mange egenskaber som er både virkelige og legendariske. Olien fra frøene blandet med olivenolie virker som balsam for bl.a. sår, og hvis man tilfører mandelolie i stedet for olivenolie, kan det bruges som pleje af forbrændinger og mindre ar. Andre brugte olien til at smøre på bistik og/eller ved hudirritationer.
Impatiens Glandulifera (Kæmpebalsamin) skal have samme sårhelende effekt og nogen mente at den specielt var god til at behandle hæmorider.
Impatiens Noli-tangere indeholder svagt giftige bitterstoffer, som kan give kvalme, diarre og opkast, hvilket også passer på plantens reaktioner og jeg vil derfor personligt også kalde den en vibrerende plante med følsomt sind. Man kan derfor også godt forstå at Edward Bach tillagde blomstermedicinens effekt så stor betydning når det drejede sig om at indsamle dem i plantens naturlige omgivelser og lade blomster få energi via solmetoden. For Kæmpebalsaminens vedkommende anbefalede han remediet til personer som virker utålmodige og som bunder i en frygt for at blive udelukket eller udeladt.
Hvorvidt det virker på ufrugtbare kvinder vides ikke, men det blev påpeget af botanikeren Castor Durante i 1500-tallet at følge denne anbefaling: (her en fri oversættelse fra latin) "først går man ind i badeværelset og forbereder et bad med vilde planter, og påføre sig denne olie, så går det let hvis man skal have samleje med sin mand og ønsker at blive gravid, og desuden er olien også meget nyttig til behandling af sår i skeden”.
I middelalderen var Impatiens også symbolsk for moderlig kærlighed. I de middelalderlige Mariahaver som blev opført for den hellige Jomfru Maria, blev Impatiens Balsaminum betegnet som "Vor Frues øreringe”, og Impatiens Valeniara benævnt som ”Moders kærlighed”. Her er et link til dem af jer som er interesseret i at anlægge en Mariahave.
(Frugten på Springbalsaminen er dog ikke den eneste, der ”slynger frøene ud” - bl.a. Storkenæb (Geranium) gør det med sine børste, hvor den afventer det rette øjeblik af modning til at slynge frøene ud som en spændt bue der giver slip og skyder.)
Syrenprimula

Syrenprimula (primula malacoides) på engelsk fairy primrose er en blomst som jeg med glæde har stående på min altan. Den bliver så frodig at man næste ikke kan se potten når den først folder sig ud.
Den er gennem tiderne brugt til skønhedsmiddel og medicin. I gamle dage troede man at når man spiste blomsten kunne man se feer. Culpepper anbefalede den til mindre sår. Jeg kan godt forstå at den er god til at fordrive triste tanker, når man ser den i fuld udfoldelse. Desværre kan man ikke sende dufte her på siden, men man kan altid forestille sig den.
På engelsk hedder den Fairy Primrose (skønne Primrose) men hentyder også til blomsternes naturvæsner – netop pga. den skønne ånd som den spreder. Syrenprimulaen symboliserer fødsel, start, fuldkommenhed, base og død.
De fleste Primulaer et udmærkede blomster til at lave parfumeekstrakt af, ligesom andre duftende blomster. Primula Obconica (Bægerprimula)er dog ikke god til astmatikere og allergikere. Det samme gælder de rigtig gamle sorter af primula, som giver eksem.
Vandrølliken

Idet vandrøllikens blade både er over og under vand og findes de steder som man normalt ikke leder efter blomster, kan man godt forstå at den både symboliserer positive kvaliteter, men også er en plante som har nuancerede mønstre. Derfor kalder man i nogle lande vandrølliken for "vandviol". Den har violens smukke udseende, men er ikke så let at plukke, da vandrølliken ofte findes i damme og gamle tørvegrave.
Man kan også sammenligne blomstens egenskaber med de menneskelige, pga. den todelte symbolik.
De positive kvaliteter blomsten har er, at den deler rigeligt ud af sine gaver, dvs. den vokser og breder sig hvor den trives og samtidig deler den ilt ud til vandet. (Minder mig lidt om kodriverens todelte egenskaber).
Den kaldes også for en ubalanceret plante fordi dens tillukkede og unærmelige voksested bevirker at den ikke kan begå sig i sociale sammenhæng. Andre får simpelthen ikke lov til at overleve, da de er afhængige af at få lys til sig og at vinden skal bære deres frø videre.
Så dens overlevelse er betinget af en stillestående selvstændighed, og er derfor også symbol for sindsro og elegance.
Vandrøllike mennesker besidder også denne yndefuldhed i deres arbejde, hvor de er i stand til at håndtere forskellige livssituationer på en graciøs, ja næsten ophøjet respektfuld måde.
Dog er det svært helt at komme tæt på disse personer, for ligesom planten der har synlig blomster, stængler og blade over vandet, men blade, stængler og rødder under vandet, vil mennesket i nogle tilfælde virke tillukket for dem som ikke kender dem. De kan ofte virke arrogante eller overdrevne stolte.
Der hvor de virker socialt er det dog helhjertet, men mange gange på deres egen præmisser. Vandrøllike-mennesket tilhører ofte en "overklasse", som ikke betyder at de er adelige eller nyrige, men at deres væsen er en "overklasse" fordi deres sjæl gennemlyser deres væsen og det er det fine ved deres personlighed. De har ikke nødig at gøre opmærksom på sig selv, da deres sjæle er "højere" udviklet og altid i stærk kontakt med deres underbevidsthed.
Det kan dog også være en hæmsko fordi det kan blokere for deres videre udvikling, som jo også betinger involvering af resten af menneskeheden.
Men da vandrølliken er en overlever er menneske-allegorien det også. For vandrølliken siges at hjælpe andre sjæle til en tilstand af bevidsthed via den fine overgang mellem luft og vand. Ilten i vandet, som planten giver smådyr og mindre planter mulighed for at trives.
Derfor vil essensen af vandrølliken give en hjælp til reserverede mennesker, som har problemer med omgang i det sociale rum, da den hjælper til udvidelse af bevidstheden om samhørighed mennesker imellem. Dens essens giver også mulighed for at det enkelte mennesker styrker sin egen tro og sit eget værd. Man kan sige er en del af evolutionens mentale tilstand.
Før i tiden brugte men et par dråber i et glas vand til kærlighedssorger, hvis en person var ulykkelig over at have mistet sin elskede. Den blev også i gammel keltisk kultur brugt som holistisk middel til transformationen fra det "delte menneske" til det "hele menneske".
Vandrølliken hører under månens tegn ligesom vandkastanjen, som man nu bruger som bakteriedræbende middel.
Den blev også brugt de steder hvor man lagde horoskoper og man siger, at "når vandrølliken blomstrer vil der være kærlighed"
|