Global House Holistic

I pagt med naturen

 

 Planter og urter

 

 

Hellige planter til renselse af krop, sjæl og hus.

 



Den velsignede Tidsel , Lægejordrøg, Alrune, Mistelten, Rosmarin, Salvia, Rejnfan, Lægebaldrian og Jernurt er bare nogle af de planter og urter som i ældre tid blev brugt til røgelse eller rituelle bade.

Kelterne bar tidslerne på sig for at beskytte sig mod forhekselse og de brændte lægejordrøg for at holde uvelkomne ånder borte.
For mange er tidslen lig med ukrudt, men jeg holder meget af blomsterne, og har dem gerne i buketter.

Mistelten som nogle hænger over døren til jul havde stærke kræfter, og hvis man bar den på sig ville den beskytte en mod sygdom og ond indflydelse. Mistelten var nok en af de mest magiske planter for druiderne.

Alrunen (roden) skulle man placere i en spand vand og sætte den udendørs ned nymåne, hvor man så ville sprede sin lovprisning for fornyelse.

Rosmarinen har i store dele af verden altid været betragtet som hellig, og derved også brugt til indvielser og udrensning af sygdomme. Etruskerne brugte den flittigt til at rense huset efter der havde været sygdom. På den tid var der ikke noget middel mod de f.eks. meget alvorlige sygdomme, såsom pest, og hvis et familiemedlem var blevet ramt af sygdommen rensede man huset med rosmarin-røgelse.


Salvie kunne fjerne al negativitet og ulykke og opløfte ens sjæl. Den blev bl.a. brugt i rituelle bade. Det er en ”frelsende ” urt.

Jernurten er også en meget kraftfuld plante og blev brugt til velsignelser, indvielser og kan bruges til røgelse.

Lægebaldrian er en fredsurt. God mod nervøse spændinger, søvnløshed og hovedpine. Tidligere brugte man den brændte baldrian og strøede på rituelle steder. Duften kan være meget stærk, så der skal ikke bruges så meget, ellers får det bare den modsatte virkning – altså at man får hovedpine. Så hele lave te af den.

Rejnfan siges at holde lopper, lus og fluer væk, og man kunne derfor tidligere se buketter af rejnfan hænge i husene eller strøet på gulvet. Om sommeren når jeg har mange fluer bruger jeg det. Og det virker. Dog skal man ikke se bort fra duften – enten kan man udholde den eller ikke.
Rejnfan betød også for mange udødelighed og blev derfor også brugt som dekoration.

 

(læs også om "Lugtesansen - Intuitionens hus" under Symboler for livet. for at lære mere om duftes indvirkning på os.)

 

 

Brændenælde



Der er to slags brændenælder i Danmark. Den store og den liden.

Brændenælde indeholder Fosfor, Jern, Kalcium og vitamin A og C.  Yderligere er der også histamin og myresyre og kiselsyre.

Derved er den en plante fyldt med vitaminer og mineraler.

I gamle dage blev den brugt som bl.a. omslag på gigtplagede led og som sammentrækkende middel ved blødninger.
Den blev også brugt som badevand mod hæmorroider.

Histaminen er god mod vejrtrækningsproblemer og eksem.
Brændenælden er også god til at stimulere udskillelsen af modermælk.

Da Brændenælden er yderst vanddrivende og derfor også god ved urinsyregigt, skal man være påpasselig med indtagelse af for store mængder the eller suppe, selvom det høje indhold af C-vitamin og jern er værdifuldt for kroppen.

Hvis man bruger brændenælden på gigtplagede led er det en skrap men effektiv behandling - dog kan man lave et omslag af et varmt udkog eller udtræk af planten så "brænder man sig ikke". En varmedunk ovenpå omslaget hjælper til at holde det varmt længere.

Jeg bruger dens medicinske egenskaber som jerntilskud.

 

 

 

Cikorie – Cichorium Intybus

 

Der er forskellige legender knyttet til planten Cikorie.

 

En gammel rumænsk legende fortæller, at en dag friede Solen til pigen Floridor. Pigen afslog og solen blev vred og transformerede hende så hun blev et med  blomsten cikorie og dømte hende til at se ham (solen) hvert eneste øjeblik på dagen -  fra han dukkede op på himlen om morgenen og til han forsvandt om aftenen. Derfor betyder det, at blomsterne af cikorie altid vender sig mod solen, dvs. i dette tilfælde, at den åbner sig ved solopgang og lukker sine blomsten ved solnedgang. Et faktum der også blev bemærket af den tyske botaniker Conrad von Megenberg og han kaldte derfor denne plante "Sponsa Solis" som betyder "Bruden fra solen."

 

I flg. en gammel tradition har planten også den betydning at den der ønsker at kende en elskendes kvaliteter skal bringe ham eller hende en cikorie.

 

En anden smuk bayersk legende fortæller følgende historie om cikorien:

En prinsesse var blevet forladt af sin elskede, fordi han var blevet forført af en nymfe. Prinsessen bad efter flere dages smerteligt savn om at få lov til at dø og aldrig gense sin elskede. Selv hendes brudepiger bad for hende, dog bad de for at hun ville gense sin elskede prins. Så den gode Gud hørte deres bøn: prinsessen blev forvandlet til en smuk hvid blomst, mens brudepigerne blev forvandlet til blå blomster, der skød op og voksede overalt langs de gader, hvor prinsen gik. Af denne grund kaldes den tyske cikorie også "wegwarte” (vogter af gaderne) eller " wegeleuchte” (gadernes lys).

 

I det nittende århundredes sprog inspirerer blomsten af Cikorie til nøjsomhed og mådehold.

 

 

 

"Those who are very mindful of the needs of others they tend to be over-full of care for children, relatives, friends, always finding something that should be put right. They are continually correcting what they consider wrong, and enjoy doing so. They desire that those for whom they care should be near them"

- Dr. Edward Bach

 

 

 

 

Citronmelisse

 

Nogle steder brændte man hekse og andre steder brændte man bøger. Mange af Avicennas bøger blev brændt på bålet.

Avicenna - En betydningsfuld person inden for urtemedicin.
Fulde navn: Abu Ali al-Husain ibn Abdallah ibn Sina.
Avicenna (980 - 1037).  Persisk lege, født i Usbekistan.
Studerede først filosofi og jura. I Christian 3.s fundats for Københavns Universitet står bl.a. “Thi lærde læger bør ikke tåle, at Avicenna forjages fra universiteterne”. Han samlede græsk og arabisk lægevidenskab.
Var forfatter til det ”Helbredelsesns bog” og det medicinske leksikon "Qanun", som gav ophav til nye tanker om brug af medicinplanter i Europa.

Avicenna anbefalede blandt andet citronmelisse (Melissa officinalis L.) til melankoli fordi ”den fryder hjertet”, og måske er det også derfor den bl.a.  i Danmark bliver kaldt ”hjertensfryd”.
Selvom den i signaturlæren for planter har hjerteformede blade og fejlagtigt i middelalderen blev kaldt for hjertemedicin (altså medicin for dårligt hjerte) ved vi dog nu at Avicenna nok var en af dem der tolkede plantens kraft bedst.
Citronmelissen er god mod nervøsitet, uro, søvnproblemer og nervøs hjertebanken Ikke at forveksle med dårligt hjerte). Men kan også bruges ved herbes, insektstik og mindre sår.
De aktive stoffer i citronmellisse siges den dag i dag at ”holde os friske”. Og så kan den vokse i næsten alle haver.

 

 

 

 

Gul Ensian



Gul Ensian (Gentiana lutea) som findes i mellemeurop på bl.a. bjergenge og græsgange er foruden at være en gammel lægeplante også igennem mange århundrede brugt til snaps. Det er roden som tilsættes og nutildags kan man tøde på marker med gul ensian til snapseproduktion.

Roden anvendes i mange bittere, og ensian indvirker på tarmystemet og skulle efter sigende fremme appetitten.
Derfor tager man ofte en "bitter" inden maden, specielt i sydeuropa. Mange bittere findes også uden alkohol.

Ensianroden er opkaldt efter den illyriske konge Gentius, som levede i det 2. århundrede før vor tidsregning.

 

 

 

 

Hjulkrone - Borago officinalis - Den sympatiske plante.

 

 

 

Hjulkrone er som et symbol for energi, styrke og venlighed.

 

Gallerne kaldte den "llawenlys", som betyder "lykkens urt", og bruges til at dekorerer husene ved bryllupper.

 

Der er også nogen som ser på hjulkronens blomst og bliver tiltrukket af dens magiske aura som symbolet på en uendelig romantisk nostalgi.

 

For dem som tror på magien i tallet 5 kan man se at hjulkronens fem kronblade ligner en stjerne som symbolsk bl.a.  kan fortolkes som Venus´ 5 punkter i dens stjernebane på himlen, men som egentlig minder om en rose set nede fra jorden. Ikke kun kronbladene - men bag kronbladene på hjulkronens blomst viser der sig endnu en kreds af bægerblade der igen gentager det magiske tal fem.

 

Ud over betragtning af blomsten er der de tykke blade der er behårede, men som kan tolkes som at planten gør os opmærksom på når vi rør den, at vi bør glemme alt om dens skønhed. De eneste der ikke flytter sig er bierne, der drikker den berusende nektar, mens de venter på bladene for at komme til, hvilket vi så kan takke bierne for at vi kan fremstille en dejlig honning med en god aroma.

 

Alt i alt en magisk plante, der er en af mine egne yndlingsplanter og som jeg ikke ville undvære i min have. En plante der også indeholder så mange positive medicinske egenskaber.

 

Det etymologiske i navnet er usikkert. Nogle eksperter mener, at det stammer fra det arabiske "abou = fader" og "rash = udslæt/sved" som skulle betyde "far til sved" på grund af dens egenskaber der gør at man sveder. Andre antager, at det stammer fra det latinske "Bura = grove uldstoffer" på grund af de små hår, der dækker hele planten. Andre igen hævder, at det stammer fra det keltiske udtryk "barrach = modig mand" fordi de keltiske krigere drak en urtevin lavet af hjulkrone før en kamp da de mente at dette ville give dem mod.

Det videnskabelige navn "Borago officinalis" tilhører familien Boraginaceae. Det er en meget almindelig plante, der kan findes overalt med sine smukke blå blomster og støvdragere der næsten er sorte. Den findes i udyrkede enge, vejkanter, langs husmurer, i haver og gror på bjergskråninger helt op til 1000 meters højde. Den formodes at være fra Mellemøsten, men er nu udbredt i det meste af verden.

Det er dog et faktum, at i løbet af mange århundreder, har denne plante fået en betydning for glæde og styrke, og det fremgår af de mange traditioner, der ledsager den.

 

Plinius den ældre mente at Hjulkronen kunne være den berømte "Nepenthe", et lægemiddel mod sorg, bogstaveligt talt et antidepressivt middel- en "medicin til at glemme" - som Homer nævner i fjerde bog i Odysseen -  en urtevin der gav glæde og glemsomhed.

Dog blev det en helt anden plante, som meget senere fik navnet Nepenthes, nemlig den kødædende plante Kandebæren (Nepenthes sanguinea) , måske fordi de insekter den indfanger bliver svimle af nektaren og derfor ikke kan flygte.

 

De gamle romere og lægerne på den medicinske skole i Salerno, Italien betragtede hjulkrone som et fortrinligt middel mod melankoli og havde stor respekt for de afslappende egenskaber som planten havde.
Franskmænd og britere dyrkede den som en grøntsag, og til at lave en kølig drink om sommeren.

I slutningen af 1600 tallet skrev John Evelyn i hans "Elysium Britannicum" at Borago er en plante med ukendte dyder fordi den kan give mod på livet og føre en person ud af hypokondri og hjulkronen har været og er stadig for nogen en bestanddel i husapoteket til bekæmpelse af lettere sygdomme i åndedrætsorganerne, især hoste. Desuden fremmer den sved og er derfor fremragende i tilfælde af feber.

Da, den også siges at være god som udrensningskur indtager nogle den som salat.
Andre ting som den er blevet brugt til er mod tør hud, eksem, psoriasis og hudirritation i al almindelighed.

I kosmetisk henseende bruges boragoolie i badet til at rense og berolige huden.

Nogle bruger den også sammenblandet med brøndkarse og mælkebøtte, der skulle give en glimrende drikkejuice til rensning af ens teint.

Specielt i sydeuropa er Borago en af de vilde planter, der anvendes i en del i madlavningen. Man bruger bladene, sædvanligvis efter kogning for at fjerne de små hår.

De kan også anvendes som smagstilskud i forskellige fødevarer. Med dens sure smag minder den svagt om agurk. Blomsterne er spiselige og kan anvendes som en garniture til forskellige retter.

Det utrolige ved hjulkrone er at man kan bruge hele planten: blomster, blade, stængler og især de saftige frø.

 



Efter blomstringen bør man kun bruge de yngste blade. Hvis man ønsker at bruge hjulkronen for dens aktive indholdsstoffer bør den indtages frisk og derfor skal den først høstes når den skal bruges fordi den i tørret tilstand betydeligt mister sine egenskaber.

Hjulkrone indeholder primært Pyrrolizidin alkaloider, cholin og GLA.
Hjulkroneblade høstes i foråret og sommerblomsterne ved blomstringens begyndelse.
At samle frø er meget vanskeligt fordi modne frø bare falde til jorden så snart planterne modnes, og alt skal bruges friskt.

 

Det skal også gøres opmærksomt på at det i flere lande ikke er tilladt at bruge blomster, blade og andre urteagtige produkter fra planteekstrakten af Borago Officinalis til at producere eller bruge som kosttilskud. Dette er nok ikke så underligt fordi den har store medicinske egenskaber, og har derfor intet med kosttilskud at gøre. Yderligere kan grunden til det være -  ligesom alt andet - at undgå overdreven indtagelse af Hjulkrone.

 

 

 

 

 

Hvidløg

 

Så er der jo også alle løgplanterne, f.eks. hvidløg. De vokser hurtigt, og har endnu stærkere smag og kraft når de lige bliver gravet op af jorden.
Nogle af de ældste recepter mod sygdomme indeholdt blandt andet hvidløg. I en Summerisk lertavle fra omkring år 3000 før vor tidsregning har man fundet en recept, og i Ægypten troede man også at hvidløg gav styrke og udholdenhed. Derfor spiste man meget hvidløg og sørgede for at dem som arbejdede med at bygge pyramiderne fik masser af hvidløg.
I 1920´ernes Schweiz fandt forskere ud af at hvidløg indeholdt stoffer som kunne være med til at bevare et sundt kolesterol tal og blodtryk, og hvidløgets ry for helbredelse af kræft blev undersøgt af japanske forskere i 1963.
Regelmæssig indtagelse af hvidløg siges at forebygge forkølelse og nedsætte overflødig afsondring slim.
Hvidløg skulle også have en god effekt på reumatisme, infektioner, åreforkalkning, renselse af kroppen og styrkelse af immunforsvaret.
Homøopatisk er hvidløg også blevet brugt til behandling af bronchitis, tuberkulose, dårlig vejrtrækning og ”ondt i brystet”.
Hvidløg siges at have større medicinsk styrke end tetracycline/antibiotika.
Tidligere sagde man at gravide kvinder skulle være påpasselige med for meget hvidløg og at det ville være skadeligt for personer med opfarende temperament.
Et første måske fordi kvinder brugte hvidløg til infektioner i skeden. De kogte en klud og dyppede den i koncentreret hvidløgs-ekstrakt, og førte kluden op i vagina. Frisk hvidløg var bedre, men pga. hvidløgs styrke, skete der noget så kvinderne aborterede.

 

Så alt i alt en plante med medicinsk kraft, dog er det en plante som også har en sagnomspunden historier om beskyttelse mod vampyrer, og man har også hængt hvidløg i stuerne for at beskytte familien mod ond indflydelse fra gengangere (ånder).
Hvidløget kan derfor være effektivt at bruge i forbindelse med indvielse af et nyt hjem, hvilket etruskerne gerne brugte ligesom de brugte det som elskovsmiddel. Måske var det derfor at man skulle passe på personer med opfarende og passioneret temperament.

 

 

 

Hyben (Rosa Canina)




Hyben som vokser vildt i Danmark har en syrlig frugt og frugten har altid været sagnomspunden for dens store vitaminindhold og tegn på “helbredelsen gennem kosten”.
Frugten, som også kaldes ”rynket rose” kan tørres og pulveriseres eller bruges som henkogt frugt, marmelade, gele, te eller suppe. Nogle bruger hyben mod gigt og andre mener at en kombination af hvidløg og hyben forebygger kræft.
Hyben har en vanddrivende virkning men mest af alt har den et stort indhold af A og C vitaminer.
Jeg tror selv på forebyggelsen af kræft med hyben og hvidløg og spiser hver morgen en tallerken A38 med pulveriseret hyben og hvidløg til morgenmad. Det er ikke den bedste smag, men det er jo ikke alt der smager godt som er sundt.
Selv visse norske ernæringsforskere sværmer for hyben i f.m. kosttilskud og sundere levevis for tidligere kræftpatienter.

Hyben Vital i Danmark har gennem flere år, bl.a. i samarbejde med læger og forskere fra Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Farmaceutiske Universitet og Rigshospitalet, forsket i udviklingen af hyben baserede produkter fremstillet på grundlag af hyben sorten ”rosa canina”.

Her er en opskrift fra kræftens bekæmpelse på

Jordskokkage med pistacier og hybenkompot


Til 4 personer

Jordskokkekagen kan serveres som vegetarisk hovedret eller som garniture til røget dyrekølle. Vildtsmagen går godt sammen med jordskokkernes nøddeagtige smag og de syrlige hyben.

Ingredienser:
700 g revne jordskokker
1 reven pastinak
2 revne gulerødder
3 æg
1 dl letmælk
4 spsk skåret, frisk basilikum
1 dl hakkede pistaciekerner
lidt olie til smøring af form

Hybenkompot
2 dl frisk hybenskal uden kerner
1/2 dl sukker
5 spsk balsamico-eddike
3/4 dl ren æblesaft uden sukker

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 165°. Kom jordskokker, pastinakker og gulerødder i en skål. Tilsæt æg og mælk og bland det godt sammen så de revne rodfrugter lige binder sammen. Tilsæt basilikum, salt og peber. Rist de hakkede pistacier ristes lidt på en tør pande og krydr med lidt salt.

Smør en franskbrødsform med lidt olie og drys bund og sider drysses med de finthakkede pistaciekerner. Læg de revne rodfrugter forsigtigt til rette i formen, sådan at de ikke ødelægger skorpen af pistacier. Bages i ovnen i ca. 40 min.

Hybenkompot
Befri hyben for kerner og blomst og skyl dem godt. Smelt sukker til karamel i en gryde. Tilsæt hybenskallen, balsamico og æblesaft og lad kompotten småsimre lidt til hybenskallerne er næsten møre. Hvis det bliver nødvendigt, kan du tilsætte lidt ekstra æblesaft under kogningen.

Tips
Hybenkompotten kan serveres kold eller varm.

Hvis du ikke selv går ud og plukker friske hyben en dag i sensommeren, kan du bruge tørret hybenskal, som købes i helsekostbutikker. Brug 1 dl tørret hyben og 3 dl æblesaft - metoden er den samme som ved de friske, men tilberedningstiden lidt længere.

 

 

 

Kamille

 

Noget så enkelt som kamille har altid relateret til helbredelse fordi især blomsterne indeholder æteriske olier. Man kan finde kamille på specielt kornmarker, ved veje – faktisk mange steder når man går sig en tur.
I mange år har man brugt urtete af kamille for børnesygdomme. Ondt i ørerne, tørst, varme, rastløshed, ondt i maven, kolik, ondt i tønderne m.v. Kamillen anses som anti-bakteriel og kan lægges i varme omslag eller påsmurt som olie på hævelser, sår, kløen og udslæt.
Før i tiden opfattede man også kamillen som en magisk plante fordi den var gul og symboliserede solen og dens kraft.
Jeg har  den altid i mit førstehjælps-apotek og så er blomsten også et dejligt syn for øjet.

 

 

 

Kartofler og Allantoin

 

Kartoflen som jo er blevet en dansk spise kommer oprindelig fra Sydamerika, hvor man har dyrket den siden 1.000 år før vor tidsregning.

De oprindelige kartofler skulle efter sigende komme fra Andesbjergene.

Man regner med at det var de spanske soldater som tog den til Europa  i årene 1550-1560 efter vor tidsregning.

 

Der er selvfølgelig andre planter som indeholder Allantoin, allantin (allantoin et saponin). F.eks. alm. hjulkrone, sojabønnen, rød kløver, majs m.v. Men nu tager jeg kartoffelen, som vi i Danmark ofte har i vores spisekammer.

 

 (Italiensk pige med kartofler)

 

Allantin bruges til mange ting. – som antioxidant, sårheling, styrkelse af immunforsvaret, solcreme. Her vil jeg dog nævne kartoffel creme til tør og sprukken hud.  Man kan købe balsamen i flere forretninger, men hvorfor bruge en masse penge på noget som man selv kan producere.

Udover allantin indeholder kartoflen en masse nyttige mineraler og vitamin E som gavner huden.

Når man alligevel skal koge kartofler til aftensmaden kan man jo lige tage en ekstra med, som kan bruges til en udvendig skønhedskur.

Her vil jeg beskrive hvordan jeg gør.

Kartoflen moses godt med tidselolie (eller anden planteolie) indtil den har en smidig konsistens.

Balsamen skal masseres godt ind, så der ikke efterlades fedtlag på overfladen af huden, hvilket vil have den største virkning.

Jeg opbevarer ikke balsamen mere end en dags tid i køleskabet, da den ikke indeholder  konserveringsmidler.

 

 

 

 

 

Lakrids

 

 

Når vi spiser og drikker er det ofte synet, duften og smagen vi går ud fra. Ind imellem tænker vi ikke på hvilken indflydelse de krydderier og  planter har på vores legeme.

F.eks. planten lakrids får blodtrykket til at stige, men for dem som ikke har de problemer er den i mange år brugt til at lindre halsen.
Lakrids kan dyrkes i Danmark i ens egen have, så der er ingen undskyldning for at have sin egen lakridsrod til en god slikdag.

Ligesom vi har en madopskrift som ser og smager lækkert, kan man også lave en madopskrift som indeholder de planteingredienser som er nødvendige til en selv, men stadigvæk indeholder alt det som skal til for at få en kulinarisk oplevelse.
Her er plads til dine eg
 ne opskrifter som du forhåbentlig vil dele med os andre.

 

 

 

Lucerne (Medicago Sativa)
også kaldet Alfalfaplanten.



Det siges at Lucerne er en velkendt urt til sundhedsbevidste forbrugere.

Ca. 100 år før vor tidsregning har man dokumentation for at Lucerne  blev bragt til Grækenland af Darios,  Kongen af Persien da han forsøgte at erobre Athen, og man har flere årtusinder før spist lucernefrø i andre dele af verden.
I Danmark tænker man mest på kvæg-foder når man tænker Lucerne, men der er faktisk en del mennesker også i Danmark som spiser spirene I blandet salat.

Den er høj på næringsstoffer, som er trukket ind i planten fra dybt nede i jorden gennem dens rødder.
Rødderne på lucerneplanten har været kendt for at nå så meget som tredive meter dybt!
Bladene af lucerneplanten er derfor rig på mineraler og næringsstoffer, herunder calcium, magnesium, kalium, og caroten.  De er også en kilde til protein, vitamin E og vitamin K. Lucerne har været anvendt af kineserne,  fra det sjette århundrede til behandling af nyresten, og til at lindre væskeophobning, åreforkalkning og hævelse.  Lucerne nærer fordøjelsessystemet, skelettet og urinsystemet, og indeholder også  klorofyl, som er kendt for sin rensende egenskaber.
Planten har også en østrogenlignende effekt og har derfor altid været brugt til problemer ved bl.a. menstruation og overgangsalder
Nu er der jo ikke så mange i vesten som lider af skørbug, men tidligere var Lucerne et yndet foder-tilskud også til mennesker, og til ammende for at øge mælkeproduktionen. Det bruger man vist stadig til kvæg den dag i dag, hvor Lucerne også øger forbedringen af jorden, hvor den plantes.

Man skal dog altid tale med sin læge, hvis man spiser meget lucerne, da det for nogle er konstateret at den ikke bør indtages ved ledegigt og sukkersyge. Dette er der dog delte meninger, for der er nogle helsekostforretninger som sælger lucerne-tabletter netop til ledegigt, slidgigt og sukkersyge-patienter. Endnu en vigtig grund til at tale med sin læge.

I det gamle Grækenland brugte man også Lucerne til hestene inden et stort væddeløb, da det virkede opkvikkende på dem, så de fik mere energi og løb hurtigere.
Det er en feminin plante og derfor er Venus dens herskerinde og jorden er dens element.
I tidligere tider blev den betragtet som en ”lykke-plante”, og ved at så Lucerne i en krukke udenfor sin hoveddør, og afbrænde lucerneblade og drysse dem rundt om huset ville det bevare lykke og gode fremtidsønsker for husets beboere. I nogle kulturer brugte man også planten til at spå om penge og rigdom.

 

 

Raps – Psoriasis
….og Canola (ingrediens i Lorenzos olie)



 

Rapsolie er sund, fordi den har et meget lavt indhold af mættet fedt, ligesom den, i modsætning til andre olier, indeholder omega-3 fedtsyrer.100 g rapsolie indeholder 100 g fedt

Den er god til stegning, fordi smagen er neutral,  men som det også gælder alle andre olier, falder sundhedsværdien meget når olien bliver opvarmet . Nogle mener endda at opvarmning af rapsolien helt mister værdien.
Der er efterhånden også  mange blandingssmør-produkter og margariner der indeholder rapsolie.
Raps olie har også en kortisonlignende effekt. F.eks. mennesker med psoriasis kan bruge rapsolie på de angrebne steder.
Medicinsk kortison gør at huden efterhånden bliver tynd på de steder hvor man smører cremen på. Rapsolien indeholder meget e-vitamin og flerumættede fedtsyrer og har samme bedøvende effekt som kortison, men uden kortisonets bivirkninger.

 

Husker du filmen ”Lorenzos olie” ?

Her kan I få mere information om hvor I kan købe blandingen:

http://www.myelin.org/en/cms/?11



For at være sikker på at man køber det helt rigtige er det bedst at kontakte den bedste specialist i Lorenzos olie:

Dr. Gerald Raymond på Kennedy Krieger Institute

 

http://www.kennedykrieger.org/kki_staff.jsp?pid=1823

 

 

 

  familien Odone                

 

Canola olie er højt valideret og topprioriteret i helse industrien. Det er en unik Omega3 og Omega6 kilde. Mange bruger den generelle betegnelse RAPS om Canola. Men det er ikke korrekt. Raps bruges også til industri olie, hvorimod Canola er en sort, som møder de høje standarder, der stilles til olie med høje ernæringsværdier.
Canola er en Planteolie, kultiveret fra raps olie og virker som hudberoligende, betændelseshæmmende og beskyttende.
Canola olien var en af de vigtigste ingredienser i ”Lorenzos olie” og indeholder også omega-9 fedtsyrer, som alm. Raps.
Betegnelsen Canola  angiver at sorten har meget lavt indhold af eruca syre og meget lavt indhold af glucosinolater
Desværre er den genmodificeret.

 

 

 

Rosen - den esoteriske blomst

 

"You are responsible, forever, for what you have tamed. You are responsible for your rose." - Antoine de Saint-Exupery

 

 

 

Fra de tidligste tider har visse blomster været betragtet som symboler på Selvet i både Øst og Vest.

I antikken kunne den røde rose også betyde død , men også genfødsel.

I Kina finder man symbolikken for livseleksir i "Golden Flower" som beskrives som "lyset", i Indien og Tibet "Lotus blomsten", i Europa og Persien "Rosen", som også blev brugt til udsmykning, ornamenter, farve og parfume. Kleopatra skulle efter sigende have dækket gulvet med roser før hun tog imod Marcus Antonius.

 

Hyben Rosen (se separat afsnit her på siden), har i mange år været brugt som en mindre kilde til vitamin C. Mange roser er blevet anvendt i naturmedicin og folkemedicin. Rosa Chinensis har længe været anvendt i traditionel kinesisk medicin. Denne og andre arter er blevet brugt til maveproblemer, og er ved at blive undersøgt for om den kan bekæmpe kræft. Roser bliver også brugt til marmelade, te, sirup og til creme i fyldte chokolader.

Ikke alene er rosen et gammelt symbol, det er også en gammel plante. Rosens oprindelse er Persien, men man har også fundet fossiler af roser i Colorado og Oregon som er blevet dateret til at være 32 millioner år gammel. Der findes også fossile vidnesbyrd af roser, der voksede i Mesopotamien for mange millioner år siden og den persiske digter fra det 13´ århundrede - Sa'adi af Shiraz - skrev om rosenhaven som en have til refleksion.

Rig på middelalderlig symbolik har Rosen en ledende rolle og har haft så mange esoteriske betydninger og populært eller litterært stået for forskellige værdier alt efter form, farve, duft eller antal kronblade og sågar antallet af torne. Allerede i klassisk kultur var den ophøjet på lige fod med den symbolske Lotusblomst i Asien, begge forbundet med "hjulets form". Et esoterisk symbol der er et af de vigtigste og komplekse i de fleste kulturer i verden. I det gamle Ægypten var rosen blomsten viet til Isis, gudinden for genfødsel og personificeringen af naturen. Den var også hellig for gudinden Afrodite som præsenterede en rose for sin søn kælighedsguden Eros - både i den græske og romerske mytologi. Ligesom Rosen også symbolsk blev sammenkædet med Venus inden kristendommens indførelse, men som var starten for Rosenkransens symbolik.

 

 

Middelalderens symbolik:

Rosen har været brugt som et tegn på stilhed i tillæg til hemmeligholdelse. Det er her, de ord "sub rosa" blev brugt og er defineret som "under rosen". Når hemmelige selskaber og sammenkomster mødtes i middelalderen var en rose hængt op fra loftet som indikerede tilstedeværelse, fortrolighed og hemmeligholdelse.

Det er fra "L'École de Chartres" man samtidig udvikler den nye naturfilosofi, støttet af genlæsninger af de antikke tekster og indsigt i den arabiske kultur hvor man fik øjnene op for de hedenske kulter, såsom tilbedelse af den "Store Moder Natur" og allegorien af den kvindelige skabelse, i der også "Jomfru Maria", "Guds Moder" men også "Barmhjertighedens Moder" for hele menneskeheden. Denne fortolkning om profan kærlighed som "hellig kærlighed" ændrede også på symbolværdien - såsom rosen der er helliget til Maria - bliver personificeret som "Blomsten af blomsterne" og påtager sig en af de vigtigste betydninger i middelalderens symbolik. Gennem metaforer for den bibelske tradition, og igennem rosenhavens betydning i Edens Have, repræsenteres derefter Syndens Eva som en symbolsk modsætning for Maria, som blev en "anti-Eva" der fik dedikeret symbolet "Rosa Mundi"(verdens rose) også kaldet "Rosa Mystica"(den mystiske rose) en hvid rose uden torne, tegn på skrøbelighed og forgængelighed af sjælen fristet af synd og et tegn på renhed, som erstatter den rødmosset farve lidenskab og skam for synd. Nogle har spekuleret i at det måske ikke var et tilfælde at hilsnen "Ave Maria" bliver brugt fordi Ave er Eva stavet bagfra - dog er Ave et latinsk ord ligesom i denne sætning "salve (ave) et tu"- "sundhed også til dig" og som alt andet blev en sætning til et enkelt ord.

Men sådan spekuleres der jo i så meget.

Den hvide rose, dronningen af blomsterne er blevet et symbol på Jomfru Maria, Himlens dronning og betydningen af frelse, renhed og hengivenhed.

I middelalderen måtte kun jomfruer bære guirlander af hvide roser som vidnesbyrd for jomfru Marias dyder. Andre religiøse middelalderlige skrifter kalder den "Rosa Mystica", "Rosa Fragrans", "Rosa Rubens", "Rosa Novella", at "Rosa das Rosas" ( Rosen blandt roser) "Queen of Queens".

Dette symbolske aspekt at Maria blev en fysisk og åndelig frelse betød også at man i middelalderen mente at mentalt handikappede var en naturlig følge af synd. Derfor brugte man Rosen som en talisman mod det onde.

Rosen blev bearbejdet og brugt som forskellige medicinske præparater og var kendt for sin mirakuløse kvalitet - som en kur mod mareridt, angst, syner, vrede (hyben-rosen), overtro og tilbedelse af magiske kræfter, såsom evnen til at afværge enhver sygdom. I løbet af de mange år, hvor der var krig og store sygdomsplager der hærgede Europa bar garnisonerne en amulet med rosenblade mod risikoen for infektion. Rosenbladene blev også brugt til at rense luften og desinficere tøj.

 

Man kan vist entydigt beskrive at Rosen for mange mennesker i verden stadig betyder passion og kærlighed, men rosen er også en af de blomster som har fået tillagt yderligere symbolik - alt afhængig af type og farve.

F.eks.farverne for:  orange, charme - hvid,ren kærlighed og spiritualisme - koral, begær - Julerosen, fred, ro - gul, jalousi, utroskab, afvisning af kærlighed - moskus rose, skønhed, lunefuld - pink/lyserød rose, venskab, kærlighed - mørk lyserød/pink, taknemmelighed - bleg ping, glæde - pink/fersken, hemmelige kærlighed - rød, lidenskabelig, kærlighed.

 

 

 

 

Saflortidsel - Carthamus tinctorius L.

 

Carthamus tinctoriushar længe været dyrket Asien og Egypten, hvor den trives i det varme, tørre klima, og er i stand til at overlever på tørre overflader uden meget fugt, og har derfor levet vildt i naturen mange steder i Euroasien.

Planten bliver mellem 30 til 150 cm høj og har kugleformede blomsterhoveder med sædvanligvis mange lange skarpe torne på bladene og almindeligt, strålende gule, orange eller røde blomster, der blomstrer i juli.

Det menes at den blev tæmmet til brug for dyrkning for mere end 4000 år siden i området kaldet "Den frugtbare halvmåne", som er en betegnelse for et frugtbart område nord og øst for den Arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet i Mellemøsten.


Den enkle, men elegante saflor har en lang og rig historie. Selv om det er alt for ofte overset, har den spillet en vigtig rolle i historien om Mellemøsten, Kina, Japan og andre af verden.

I Syd- og Vestasien blev planten introduceret af koreanske buddhistiske munke til Japan i det 6. og 7. århundrede, hvor den stadig ofte dyrkes for sin olie. Det vigtigste dyrkningsområde er Yamagata, hvor den årlige "Saflor Festival" (Benibana Matsuri) afholdes hvert år i juli.

Fra gammel tid i Japan er planten nævnt i sange og digte, og det kan endog siges, at uden "Mogami Benibana", som den kaldes i Japan, ville de japanske håndværkere ikke have haft nogen traditionel tekstilfarvning.

 

Farveprocessen foregår de fleste steder som i gammel tid:

Et rødt farvestof, senryou, og et pigment ganryou blev fremstillet af Benibana (Carthamus tinctorius L.). Kronbladene blev opsamlet i juli og lagt til tørre, og derefter presset i vand for at udlude uønsket gult farvestof. De blev derefter igen presset i et alkaloid bad, traditionelt lavet af halmaske eller askelud, og til sidst neutraliseret med eddike til at frembringe en gennemsigtig rød farve. I Muromachi perioden blev en alternativ fremgangsmåde udviklet i hvilken kronbladene blev vasket og knust umiddelbart efter plukning. Derefter blev de fermenteret og gennemarbejdet med en morter til bladene blev til en blød pasta, der derefter blev formet til "flade kager", kaldet Benimochi. Benimochi kagerne blev trykket ned i askelud for at gøre dem parate til et farvebad. Stoffer dyppet en gang i badet fik en lyserød farve, og alt efter hvor mange neddypninger der var behov for til at ende op med den skarlagenrøde farve. Beni blev brugt til farvning af silke og bomuld, broderegarn, garn til vævning, klude og den specielle japanske form for farvning: "shiborizome" og "yuuzenzome". Beni-farvet silke var en værdifuld handelsvare og indtil den Muromachiske periode blev dens brug begrænset til de øverste klasser af adelen. Benibana blev også anvendt til fremstilling af et pigment ved at tilsætte en stor mængde eddike til farvebadet for at bundfælde. Vandet blev hældt væk og den tyke rest blev opsamlet. Pigmentet blev brugt til at fremhæve farven i "Yuuzen" farvningen - brugt bl.a. til at male et specielt træsnit kaldet "Ukiyo-e", som beskriver det japanske hverdagsliv.

 

 

 

 

Saflortidslen siges også at være blevet brugt flittigt i Nilens Dal i Egypten. I det gamle Egypten, blev blomsten brugt til højrød kosmetikfarvning. Undersøgelse af mumierne afslører den brede anvendelse af farven ved hoffet  - måske fordi der var ingen anden farve som blodrød der kunne bruges til at udtrykke så lidenskabelige følelser.

Kemiske analyser af gamle egyptiske tekstiler dateret tilbage til det 12. dynasti identificerede farvestoffer fremstillet af Saflor, og kranse lavet af saflorblomster som blev fundet i faraoen Tutankhamuns grav.

Saflor bruges stadig i mad og som medicin. Den er dyr, men bruges som en ringere erstatning for den ægte safran (Crocus sativus) som hører til Irisfamilien, og er meget dyrere. Arten er sjælden i Danmark. Den kaldes også for "falsk Safran" fordi desværre flere mennesker kommer til at købe blomsten af Saflortidslen i stedet for den ægte Safran.

 

I USA, hvor den kaldes "Amerikansk safran" er den en vigtig kilde til saflorolie, som for nylig er blevet mere udbredt og anvendes som en madolie. Olie udvundet fra frøene, er også en ingrediens i bløde margariner, salatolie og andre madolier, og er værdsat for sin høje andel af flerumættede fedtstoffer. Den indeholder en stor mængde af polyumættet fedtsyre linolsyre (70%) og monoumættet oleinsyre (10%) med mindre mængder af stearinsyre.
Da olien ikke bliver gul med alderen, er den også et nyttigt tilsætningsstof i lak og maling.
Den anvendes også stadig som farvestof i bl.a. kosmetik.

Desværre bliver den også brugt til vægttab og et alternativ for supplement til steroider kaldet (C9-T11), hvilket jeg fra min side ikke vil anbefale der i mod vil jeg fortælle videre om det historiske omkring plantens medicinske egenskaber:

 

Saflor frø (Carthamus tinctorius L.)  anvendtes i gammel tid som folkemedicin til at øge knogledannelse eller at forhindre knogleskørhed i Korea. Olien har været og bliver stadig brugt som massageolie til ømme muskler.

Saflor er også gennem tiderne blevet anvendt som afføringsmiddel og som en modgift ved forgiftning. Den har også været brugt som en nyttig plante ved smertefulde menstruationsproblemer, efterfødsels blødninger, kighoste og kronisk bronkitis, gigt og iskias.

I Indisk medicin er frøolien blevet brugt som til sætningsstof i en creme til at kontrollere hårdvækst i ansigtet iblandet kikærter, hvedemel, citronsaft og honning.

Ja, alt i alt er denne plante en af de mest alsidige planter, som er brugt gennem tiderne for mange ting.

 

 

 

 

 

Salvia Apiana Jeps. som også kaldes ”den hvide salvie”



Jeg bruger den ikke til madlavning, men til at lave røgelsesblokke af. I kirkerne i Italien er der også ofte blevet brugt S. Ap. til røgelsesritualer.
Den hvide er den mest aromatiske af alle de mange salvia-typer.

De friske blade kan bruges til mad/te og bladene indeholder bl.a.  en stor mængde af eucalyptos- og kamfer olie og carnosinsyren, hvilket gør at den har en rensende, antiseptisk og stimulerende  kraft.

Røgen af glødende hvid salvia bruges stadig nogen steder til rensning af huse efter sygdom.


Den har tidligere været mest brugt i Nordamerika, af bl.a indianere, da det har været det sted hvor den har været mest udbredt. Den blev brugt til mad, medicin og ritualer.
I Europa bruges den til mad, røgelse og tonic til behandling af hoste og forkølelse.

Der er visse steder i verden hvor det er forbudt at importere og eksportere planten og frøene. Men jeg mener at kunne huske at det kun er i forhold til beskyttelse af naturen og hvis det bruges til fremstilling af  narkotikum, da det giver hallucinationer  på lige fod med Salvia divinorum.
S. Ap. er efterhånden ved at være en sjælden plante – så vi skal passe på den.

Men husk at den kan være giftig!!!!!!

 

 

 

Salvia

 

Et afslappende bad inden sengetid

Det siges at salvie får negativitet og ulykke til at forsvinde og at det fordriver spændinger i kroppen samt er opløftende for sjælen.
Kelterne troede på det og i flg. de gamle ritualer skulle det hjælpe og forebygge ved at holde bladene tæt inde på kroppen eller bruge essensen som tilskud til et afslappende bad.
I andre dele af Europa brugte man Salvie som tandpulver fordi olierne skulle være bakteriedræbende.

Jeg bruger det som bl.a. et dejligt fodbad efter dagens trætte fødder.
Egentlig ville jeg også gerne bruge det som bad, men da jeg kun har en bruser dur det jo ikke.
Men en håndfuld friskt eller en spiseskefuld tørret salvie i fodbadevandet sammen med lidt tidselolie gør underværker.
Tænk engang hvor mange timer man står eller går på sine fødder – skylder man dem så ikke også lidt forkælelse?
…..og så mærkes det op igennem hele kroppen.
Bare skønt…

 

 

 

 

 

Springbalsamin "Rør mig ikke"


Impatiens Noli-tangere Balsaminaceae Linnaeus

 

Da jeg var barn og første gang så en springbalsamin vidste jeg ikke at den lidt aflange modnede frugt ved berøring slyngede frøene ud, selvom jeg rørte den med forsigtighed.
Den skød til alle sider og jeg blev lidt forskrækket over hurtigheden og den tilsyneladende utålmodige uberegnelighed den viste i forhold til hvor den skød sine frø hen, og nogle af dem ramte mig da også i ansigtet.
Senere har jeg dog lært meget mere om hvorfor denne plante, som findes i skove og krat er blevet kaldt ”utålmodig” og  ”rør mig ikke”.
Jeg lærte nemlig at den er så saftfuld, at spændingen ved enhver berøring eller rystelse får frugtbladene til at skille ad, rulle sig sammen og med en kraft slynge frøene ud.

 

Erasmus Darwin, en engelsk naturalist og poet som levede 1731-1802,  har bl.a. beskrevet den i sit poetiske værk ”The Botanic Garden” afsnit V ”Loves of the plants”, hvor han sammenligner frøenes voldsomme spring med legenden om Medeas voldsomme raseri over Jasons giftermål, og hvor hun ”forkaster” sine egne børn og dræber dem.

Her et uddrag fra ”Loves of the Plants”, Canto III (side 133):
“With rage and hate the astonifh'd groves alarms, And hurls her infants from her frantic arms. —
So when Medaea. left her native soil, Unaw'd by danger, unsubdued by toil; Her weeping sire and beckoning friends withstood, And launch'd enamour'd on the boiling flood; One ruddy boy her gentle lips caress'd, And one fair girl was pillowed on her breast…….”

Sammenligningen i ovennævnte har Erasmus Darwin måske tolket som analogt til den måde Impatiens på heftig og uovervejet vis bortkaster sine ”børn” som konsekvens af den ”vrede” af at blive berørt.

 

Noli-tangere, med sine gule blomster, findes naturligt, mens de andre planter af slægten Impatiens er blevet populære i mange haver efter de blev importeret fra Asien i det forrige århundrede, blandt hvilke potteplanten Impatiens Balsaminae har et overflod af blade, der næsten skjuler de lyserøde kronblade på blomsterne.

 

Familienavnet Balsaminaceae viser også, at det er en plante med mange egenskaber som er både virkelige og legendariske. Olien fra frøene blandet med olivenolie virker som balsam for bl.a. sår, og hvis man tilfører mandelolie i stedet for olivenolie, kan det bruges som pleje af  forbrændinger og mindre ar.
Andre brugte olien til at smøre på bistik og/eller ved hudirritationer.


Impatiens Glandulifera (Kæmpebalsamin) skal have samme sårhelende effekt og nogen mente at den specielt var god til at behandle hæmorider.

Impatiens Noli-tangere indeholder svagt giftige bitterstoffer, som kan give kvalme, diarre og opkast, hvilket også passer på plantens reaktioner og jeg vil derfor personligt også kalde den en vibrerende plante med følsomt sind.
Man kan derfor også godt forstå at Edward Bach tillagde blomstermedicinens effekt så stor betydning når det drejede sig om at indsamle dem i plantens naturlige omgivelser og lade blomster få energi via solmetoden. For Kæmpebalsaminens vedkommende anbefalede han remediet til personer som virker utålmodige og som bunder i en frygt for at blive udelukket eller udeladt.

 

Hvorvidt det virker på ufrugtbare kvinder vides ikke, men det blev påpeget af botanikeren Castor Durante i 1500-tallet at følge denne anbefaling:
(her en fri oversættelse fra latin)
"først går man ind i badeværelset og forbereder et bad med vilde planter, og påføre sig denne olie, så går det let hvis man skal have samleje med sin mand og ønsker at blive gravid, og desuden er olien også meget nyttig til behandling af sår i skeden”. 

 

I middelalderen var Impatiens også symbolsk for moderlig kærlighed. I de middelalderlige Mariahaver som blev opført for den hellige Jomfru Maria, blev Impatiens Balsaminum betegnet som "Vor Frues øreringe”, og Impatiens Valeniara benævnt som ”Moders kærlighed”.
Her er et link til dem af jer som er interesseret i at anlægge en Mariahave.


(Frugten på Springbalsaminen  er dog ikke den eneste, der ”slynger frøene ud” -  bl.a. Storkenæb (Geranium) gør det med sine børste, hvor den  afventer det rette øjeblik af modning til at slynge frøene ud som en spændt bue der giver slip og skyder.)


 

 

 

 

 

Syrenprimula

 

Syrenprimula (primula malacoides) på engelsk fairy primrose er en blomst som jeg med glæde har stående på min altan. Den bliver så frodig at man næste ikke kan se potten når den først folder sig ud.

Den er gennem tiderne brugt til skønhedsmiddel og medicin.
I gamle dage troede man at når man spiste blomsten kunne man se feer.
Culpepper anbefalede den til mindre sår.
Jeg kan godt forstå at den er god til at fordrive triste tanker, når man ser den i fuld udfoldelse.
Desværre kan man ikke sende dufte her på siden, men man kan altid forestille sig den.

På engelsk hedder den Fairy Primrose (skønne Primrose) men hentyder også til blomsternes naturvæsner – netop pga. den skønne ånd som den spreder.
Syrenprimulaen symboliserer fødsel, start, fuldkommenhed, base og død.

De fleste Primulaer et udmærkede blomster til at lave parfumeekstrakt af, ligesom andre duftende blomster.
Primula Obconica  (Bægerprimula)er dog ikke god til astmatikere og allergikere.
Det samme gælder de rigtig gamle sorter af primula, som giver eksem.

 

 

 

Vandrølliken

 

 

Idet vandrøllikens blade både er over og under vand og findes de steder som man normalt ikke leder efter blomster, kan man godt forstå at den både symboliserer positive kvaliteter, men også er en plante som har nuancerede mønstre. Derfor kalder man i nogle lande vandrølliken for "vandviol". Den har violens smukke udseende, men er ikke så let at plukke, da vandrølliken ofte findes i damme og gamle tørvegrave.

Man kan også sammenligne blomstens egenskaber med de menneskelige, pga. den todelte symbolik.

De positive kvaliteter blomsten har er, at den deler rigeligt ud af sine gaver, dvs. den vokser og breder sig hvor den trives og samtidig deler den ilt ud til vandet. (Minder mig lidt om kodriverens todelte egenskaber).

Den kaldes også for en ubalanceret plante fordi dens tillukkede og unærmelige voksested bevirker at den ikke kan begå sig i sociale sammenhæng. Andre får simpelthen ikke lov til at overleve, da de er afhængige af at få lys til sig og at vinden skal bære deres frø videre.

Så dens overlevelse er betinget af en stillestående selvstændighed, og er derfor også symbol for sindsro og elegance.

Vandrøllike mennesker besidder også denne yndefuldhed i deres arbejde, hvor de er i stand til at håndtere forskellige livssituationer på en graciøs, ja næsten ophøjet respektfuld måde.

Dog er det svært helt at komme tæt på disse personer, for ligesom planten der har synlig blomster, stængler og blade over vandet, men blade, stængler og rødder under vandet, vil mennesket i nogle tilfælde virke tillukket for dem som ikke kender dem. De kan ofte virke arrogante eller overdrevne stolte.

Der hvor de virker socialt er det dog helhjertet, men mange gange på deres egen præmisser. Vandrøllike-mennesket tilhører ofte en "overklasse", som ikke betyder at de er adelige eller nyrige, men at deres væsen er en "overklasse" fordi deres sjæl gennemlyser deres væsen og det er det fine ved deres personlighed. De har ikke nødig at gøre opmærksom på sig selv, da deres sjæle er "højere" udviklet og altid i stærk kontakt med deres underbevidsthed.

Det kan dog også være en hæmsko fordi det kan blokere for deres videre udvikling, som jo også betinger involvering af resten af menneskeheden.

Men da vandrølliken er en overlever er menneske-allegorien det også. For vandrølliken siges at hjælpe andre sjæle til en tilstand af bevidsthed via den fine overgang mellem luft og vand. Ilten i vandet, som planten giver smådyr og mindre planter mulighed for at trives.

Derfor vil essensen af vandrølliken give en hjælp til reserverede mennesker, som har problemer med omgang i det sociale rum, da den hjælper til udvidelse af bevidstheden om samhørighed mennesker imellem. Dens essens giver også mulighed for at det enkelte mennesker styrker sin egen tro og sit eget værd. Man kan sige er en del af evolutionens mentale tilstand.

Før i tiden brugte men et par dråber i et glas vand til kærlighedssorger, hvis en person var ulykkelig over at have mistet sin elskede. Den blev også i gammel keltisk kultur brugt som holistisk middel til transformationen fra det "delte menneske" til det "hele menneske".

Vandrølliken hører under månens tegn ligesom vandkastanjen, som man nu bruger som bakteriedræbende middel.

Den blev også brugt de steder hvor man lagde horoskoper  og man siger, at "når vandrølliken blomstrer vil der være kærlighed"

 

 

 

           

 

 

 

 

    
Site Search:

search tipssitemap