3.000 år før vores tidsregning var det Oceanet der virkede og temperaturen i Europa blev varm og fugtig. Det er den tid vi kalder "Atlantisk tid". Naturen gav al føden - menneskene modtog og forbrugte, men skabte intet selv, og hvis naturen svigtede på en eller anden måde måtte man flytte.

Hvad er en urt så? Man kan sige, at alle nyttige planter er urter, og at blade, stængler og rødder kan bruges enten pga deres smag eller duft.
Planter kan kaldes naturens farmaceut fordi de kan indeholde kemiske stoffer til plantemedicin.
Det er meget generelt sagt, men jeg har delt bloggen op i nogle underblogge - alt beregnet til vores egen skønhed og velvære, sundhed, medicin og madlavning
Dog vil jeg også minde om at vi skal respektere naturen og ikke rippe den for sjældne plantearter - og at naturen jo også indeholder magi!

ENIGMA – på latinsk aenigma – på græsk: ainigma – betyder GÅDE.
Det enigmatiske har altid betaget os. Måske fordi meget af det ikke er håndgribeligt og ikke altid forståeligt, eller måske fordi eventyret stadig lever i vore hjerter.
Gåden til mytologien og magien sammen med menneskets evne til refleksion overfor en Enigmatisk klode, som vi bor på, kan også skabe glæde og lyst til at udforske og få viden.

Tag f.eks. historien om heksen

Den gode heks eller den onde heks.

Heksen er meget forbundet med urter og planter.

Desværre var det jo altid den gode heks der blev brændt på bålet, ligesom andre mennesker med kætterske tanker – mænd og kvinder.
F.eks. bruger vi stadig symbolsk afbrænding af heksen til skt. Hans, og alle vore små børn står og er dybt imponeret! Makabert og til eftertanke.
Bare begrebet/ordet heks og heksekunst får mange til at få tankerne henledt til mystik, magi og for nogle indbegrebet af ondskab.
Datiden gjorde derved heksen til en gåde, fordi de skilte sig ud fra mængden, og ofte var lidt klogere end lægevidenskaben. De så også anderledes ud og var ofte tiltrækkende for det modsatte køn og derfor en klar rival til sit eget køn.
I eventyrerne ser vi stadig den krumbøjede heks med vorte på næsen som symbol på den onde heks. Den gode heks er ofte forvandlet til en meget smuk lysende fe eller engel-agtig person, som med sin tryllestav for alt det onde til at forsvinde.

Menneskets ofte stadige uløste gåde om at finde en mening med livet slider de fleste op. Man søger og søger, opfinder istedet for at finde, lever for bristede illusioner istedet for realiteter og gåden bliver som den Gordiske knude hvor oraklet lovede verdensherredømmet til den som kunne løse den op. Som Alexander den Store kan man vælge at hugge den over og sige "jeg har fundet svaret" eller leve videre uden at have svar på alt.

T.S. Eliot har beskrevet det i sit lange digt The Waste Land fra 1922 ( "Little Gidding" (det sidste af Four Quartets passagen)