Global House Holistic

 

 

I pagt med naturen

 

Psyke og Soma

 

 

 

 

                            

 

 

Psykhe og Soma

 

Her er virkelig to verdenen der mødes og samles til en helhed. Ikke kun i virkeligheden, men også gennem den mytologiske historie. Livsfilosofisk bliver psykhe og soma forenet i græsk og indisk historie.

 

Psykhe (gr.) betyder sjæl, om omtales som et gennemsigtigt og blegt billede af en levende person. Nogle gange var Psykhe afbilledet med vinger.

Symbolsk kunne den også være afbilledet som en sommerfugl.

Betegnelsen psykhe kom også fra en græsk prinsesse som pga. hendes skønhed gjorde Venus så jaloux , at hun sendte sin søn Cupid (Amor) som skulle påvirke Psycke til at blive besat af et monster og drive hende til destruktion.

Dog blev Cupid så fascineret af hende, at han selv besøgte hende om natten.

Men hendes to søstre blev så skinsyge, at de fik overtalt Psykhe til at have lyset tændt hele natten for at hun kunne være sikker på at det ikke var et monster hun sov sammen med. Søstrene vidste at hvis der kom olie fra lampen på Cupid ville han forsvinde.

En nat faldt der en dråbe olie fra olielampen på Cupids skulder, hvilket fik ham til at forsvinde ud af syne. Psykhe blev ulykkelig og ledte i hele verden og himlen efter sin elskede, og i hendes søgning kom hun til Venus slot, som tog hende til fange og gjorde hende til slave.

Den store gud Olympus fandt ud af det og blev så vred på Venus, at hun måtte love at Cupid og Psycke skulle forenes i et udødeligt ægteskab og leve der med deres kærlighed.

Venus var vred, da hun så også mistede sin søn Cupid til hendes rivalinde.

Historien om Psykhe og Venus kan siges at være historien om sjælens kamp for udødelighed, og at Cupid var redskabet.

 

Heroon

Grækerne mente, at hvis sjælen optrådte ved graven (f.eks. ved et heroon), kunne den også vise sig i en slangeskikkelse.

En Heroon var en græsk helligdom og grav for en Heros (en speciel mytisk eller historisk person).

Ved helligdommen bragte man ofringer og udøvede riter som skulle forestille heroens liv efter døden og i graven. Man mente at han levede videre i sin grav, selvom hans skygge var i Hades eller andre steder.

Heros kunne også give orakelsvar eller anden form for hjælp og dem der mentes at være ophøjet til gudeslægt blev derfor ofte dyrket og æret via ritualer.

Denne heroiske status blev kun givet, hvis man mente at det menneske som var begravet var kommet oppefra guderne og ned til menneskeheden.

 

 

 

Psyche & the sleeping Eros, Roman
mosaic C3rd A.D., Antakya Museum

 

 

 

Cupid and Psycke, Simon Vouet

Malet 1627

 

 

 

Soma

 

Soma, var en hinduistisk måneguddom, som også betyder eller er betegnelsen for en livseleksir. Det er en gave som er sendt fra himlens guder, og som dæmonerne prøver at stjæle fra dem.

Soma er også en månegudinde og afbildes gerne siddende på en piedestal besmykket af lotus og kørende på en hestevogn med syv heste. Hun er en del af de ”9 planeter”.

Hun har også andre tilnavne: Kumudapati, Mriganga, Pavamana, Oshadipati, Shivashekara, Sitamarici, Somanatha eller Someshwara og Chandra, som alle relaterer til livseleksiren og rene og ophøjede Soma. Alle en del af den 9.  Mandala eller Rigveda som i sanskrit er fortolket som hymner, bønner og visdom. Hellige livstekster på lige fod med livseleksiren.

Månen er den kop, som Soma drikker sin livseleksir af. En tiltagende måne betyder at Soma er ved at genskabe sig selv via livseleksiren.

 

 

 

 

 

                                                            Chandra (her en tegning med 10 heste, nogen gange også afbilledet med to antiloper)

 

 

 

Udover at Soma relaterer til en indisk guddom fremkommer figuren i utallige mytologiske skikkelser.

Dog er hun i Hinduisme ikke altid afbilledet som et kvindeligt symbol. Nogen gange som intetkøn, men også som mandligt symbol eller som en tyr eller en fugl.

 

Senere er der mange som har troet at de kunne finde denne livseleksir fra en bestemt bjergplante i Indien. Nogen har også ment at vand fra bestemte kilder, alkohol, honning hvor bierne har fået deres nektar fra bestemte planter, giftige svampe, den blå lotusblomst og granatæbler kunne være livseleksiren. I Kina har man prøvet med stoffet Ephedra (Efedrin), som normalt bruges til høfeber, forkølelse eller astma, selvom det kan have alvorlige bivirkninger, hvis det ikke kun bruges til behandling af sygdomme.

Ligegyldigt hvad man prøver sig frem til har mennesket et formål med en livseleksir, og det er at opnå den højere sandhed, selvom der kan være mange tvivl omkring dette – måske giver det det helt modsatte resultat.

På trods af dette er der mennesker som stadig leder efter opskriften på livseleksir.

Man kan sige at det er et tegn på dæmonernes forsøg på at stjæle drikken fra guderne.

 

Der imod kan skrifterne/salmerne i Soma Mandala  til Soma Pavamana (den rensede Soma) være interessant læsning. Her beskrives en have med forunderlige smukke og høje planter i kongelige farver (guld). Det er kun præsterne som må tilberede saften fra planten og de gør det ved at knuse stænglerne med sten, som de bearbejder så længe at massen bliver varm. Når saften er udvundet blandes den med mælk og kan derefter bruges til at opnå ”større bevidsthed”, altså opskriften på livseleksir.

Det siges at  Soma har gjort haven/parken/anlægget utilgængeligt fordi vi mennesker har prøvet at erstatte livseleksiren. Derfor er der ofte mange undskyldninger i bønnerne til Soma.

 

 

 

 

 

 

David af Sasun

 

Սասունցի Դավիթ - David of Sasun
( Sasountsi Tavit )

 

 

Den episke armenske fortælling, David af Sasun, er fuld af Mithraic billedsprog og indeholder mange interessante hentydninger og referencer til soma-drikke, og svampe. I den første cyklus, Dzovinar ( "hav-født", "tordenlyn") drikker hun på dagen for hellige planter fra en mælkefontæne af udødelighed .Derfra føder hun  tvillingerne Sanasar og Baghdasar, en stor, en lille, der kaldes "hav-født" og "ildsjæl væsener".  Da de blev voksne opbyggede tvillingerne deres egne styrker og fæstninger.
Sasun, henter styrke ved kilden af det magiske vand.
Baghdasar er af hans mor beskrevet som "dzurh" ( ”bøjet", "skæv"), et udtryk som også bruges til at beskrive helten i den tredje cyklus, David, efter at han har spist vilde svampe og flere andre af de episkes helte, når de fremstår med en  "sindssyg" adfærd.

 

Mithra (Arm. Mher) var en indo-iransk guddom og populære blandt armenierne, og nævnes i Indernes Rig Veda.  Mithra's våben er en muskatblomme eller en  tordenkile (vazra), svarende til Indra's bolt (vajra).  Ravnen, en Amanitisk markør, var helligt for Mithra, som det også var for Verethragna, Vahagn's iranske fætter .  Ifølge den græske legende, var Mithra født i Armenien ved bredden af floden, hvor Arax, hvor han formodentlige dræbte tyren.

I flg. soma kulten skulle han have haft flere attributter og blev kaldet "Den oversavede eller udslettede (udviskede)" - han siges at være blevet født af en klippe eller et æg allerede da iført en hue, ofte malet rød .  Hans hemmelige kult, som havde stærke astrologiske, alkymistiske og eskatologiske komponenter, som indbefatter et helligt måltid og møder i huler og / eller underjordiske kamre. 

Tilsyneladende var Mithra oprindeligt en vejrgud i Armenien, selv om denne egenskab senere blev overtaget af hans triumferende konkurrent, Vahagn.  Ifølge Strabon, i Achæmenidedynastiet  Satrap Armenien , brugtes der tyve tusind føl som blev sendt til den persiske konge hvert år på tidspunktet for ”Mithracina" .  Sidstnævnte var en fest for Mithra, når "det var et privilegium for den Store konge af Persien til at blive fuld" med gudedrikken lavet af Haoma. Haoma er både navnet på en gud og en plante.  Ifølge Plinius den Ældre, i 66 e.Kr., hvor den armenske konge Trdat  rejste til Rom for at modtage kroning fra kejser Nero, kan han have indviet Nero i visse "Magian" (Mithraic) ritualer, der involverer et hemmeligt sakramente.

 

 

Myten om fødslen af guden Vahagn (Armeniens erindring om Vahagns fødsel som har mange ligheder til guden Soma), synes at tilhøre slutningen af det første årtusinde før Kristi fødsel. Måske en det "uafhængig tradition fra det oprindelige hjemland for Indo-ariere" som Ananikierne tolker det. Hverken Indiske eller iranske kilder har bevaret en fødselslegende for guden Soma, selvom der er armenske traditioner for det.  Fødselslegender for guden Mithra er også fyldt med Amanita-billedsprog.  Dog er der berettet om tilstedeværelsen af en populær Mithra-kult i det armenske højland i de første århundreder af vores tidsregning, med hemmelige ritualer og et mystisk "sakramente" hvor der bruges og vises arkaisk inspirerede billeder og symboler.

 

The whole "David of Sasun" epic in Armenian and brief translation in English.

 

 

   
Site Search:

search tips sitemap